Annonce
Varde

Bech's Gård slår dørene op

Tove og Walther Bech Sørensen har også haft i baghovedet, at et bed & breakfast skaber indtægter og gør det lettere for familien at drive gården videre.

Det lå lige for at indrette de gamle udstillingslokaler i firmaet til værelser hos Tove og Walther Bech Sørensen.

KJELST: Der er helt stille, som det kun kan være ned til Ho Bugt. Ingen menneskeskabt støj og en bjergtagende udsigt, selv om vi befinder os i et lavtliggende floddelta.

Lidt støj er der nu, når Walther Bech Sørensen (76 år) med ærmerne smøget op tager fat i det gamle udstillingslokale og værksted, hvor Walther's Totalmiljø holdt til. En stor længe på gården lige ned til Ho Bugt, som nu skal huse Bech's Gård, der bliver et bed & breakfast med fire meget store dobbeltværelser, hvoraf de to er med eget bad.

- Det var et spørgsmål om at få mest ud af de tidligere erhvervsbygninger, så de ikke står og forfalder. Det er et attraktivt område, og vi har mange udflugtsmål, siger Tove Sørensen (76 år).

De to første værelser med eget bad er klar og har været udlejet til både håndværkere og turister fra ind- og udland. Tove Sørensen er selv lidt forbavset over, hvor hurtigt Bech's Gård er blevet kendt.

- Folk er søde til at tage billeder og lægge os ud på Facebook.

Så det presser Walther Bech Sørensen, da han har lovet hustruen at være færdig om godt en måned med den sidste afdeling med to værelser, der har fælles bad.

Har prøvet før

Ægteparret har faktisk haft bed & breakfast for mange år siden. Da havde de næsten lige overtaget gården, der var et rigtig håndværkertilbud. Og for at få lidt ekstra penge ind på kontoen, havde de i et par år mange gæster.

- Det var helt vildt. Vi kunne ikke selv være her, mindes Walther Bech Sørensen med et smil.

- Jeg skulle lave mad til dem. Når jeg smurte Walthers madpakke, så ville de også have en madpakke, fortætter Tove Sørensen.

Hun nyder virkelig de nye gæster.

- Det er vældig hyggeligt. Der er nogen at sige godmorgen til. Og du får en sludder, når du møder dem, siger Tove Sørensen.

Gæsterne må gå overalt på gården og i den overdådige have ned til Ho Bugt. Her møder de også deres datter og svigersøn, Camilla og Eddi Karlson , og parrets tre børn, som også bor på Bech's Gård.

Og det ligger lidt i kortene, at de skal overtage hele Bech's Gård.

- Det bliver lettere at køre videre, når vi ikke er her mere, når der er en indtjening. Jeg tror også, det vil være lettere at sælge, siger Tove Sørensen.

Annonce
To er værelserne er indrettet med moderne badeværelser.
Dobbeltværelserne er meget rummelige og har blandt andet et tre-dørs garderobeskab.
Tove Sørensen i det franske køkken, som på mange måde var startskuddet til succesen for Walter's Totalmiljø. Nu er det køkkenet i Bech's Gård.
Bech's Gård er åbent hele året og er yderst velegnet for folk, der er til fester i ormrådet

Bech's Gård

Bech's Gård ligger på Ho Bugt Vej 49, 6852 Billum.


  • Der er fire store dobbeltværelser, hvoraf de to med eget bad er færdig. Derudover er der et meget stort køkken og fællesarealer. Til Bech´s Gård hører også pladser til autocampere.

  • Et dobbeltværelse med bad koster 375 kroner per nat.

  • Reservation på telefon 2126 2910.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce