Annonce
Kolding

Bedrageri, indbrud og færdselsovertrædelser: 33-årig straffet for bred vifte af forbrydelser

Den 33-årige blev desuden også dømt for at have stjålet en iPhone, der lå frit fremme på Den Engelske Pub i Fredericia. Foto: Michael Svenningsen
Snyd med Mobilepay, brug af et falsk pas og adskillige indbrud. Det er, hvad en 33-årig mand fra Kolding er blevet straffet for. Den 33-årige er blevet idømt fire måneders betinget fængsel.
Annonce

Kolding: En 33-årig mand fra Kolding blev fredag straffet for at have overtrådt en bred vifte af straffelovens paragraffer. Den 33-årige er blevet dømt for i alt 17 forskellige forhold, der er blevet begået i en periode på lidt over to år, der strækker sig fra januar 2017 til februar 2019, oplyser Lone Petri Kristensen, der var sagens anklager.

Lad os se på nærmere på nogle af overtrædelserne: Den 12. januar 2017 stjal den 33-årige koldingenser en personbil i Vejle. Bilen brugte han til at køre en tur på lidt over en kilometer, men da han på daværende tidspunkt var frakendt førerretten, måtte han ikke køre bil, hvilket han også er blevet dømt for. I bilen var der desuden en bærbar computer og en autostol, som den 33-årige var tiltalt for at stjæle.

En måned senere kørte den 33-årige igen bil uden at have førerret, og i marts 2017 begik han sit første tilfælde af bedrageri. Her hævede han nemlig 500 kroner i Sydbank i Kolding fra en anden persons konto. Den 33-årige var kommet i besiddelse af personens pas, som han viste til personalet i banken, der udbetalte pengene til ham.

500 kroner er dog småpenge i forhold til det beløb, den 33-årige lykkedes med at snyde sig til i marts 2018. Her misbrugte han en anden persons MobilePay-konto til at lave to overførsler til sig selv til en samlet værdi af 20.000 kroner.

Annonce

Adskillige indbrud

Anklageskriftet, som manden blev dømt efter, består desuden af en lang række indbrudstyverier. Flere af dem er blevet begået i forening med andre, eksempelvis et indbrud på Møllegården, hvor den 33-årige var med til at stjæle to bærbare computere, en iPad, en dockingstadion, to tastaturer og en computermus.

Koldingenseren begik dog ikke kun indbrud i sin hjemby. Han har blandt andet også slået til i Roskilde, hvor han i forening med en anden stjal et tv, to bærbare computere, en stationær computer, en fjernbetjening, en højttaler, en Google Chromecast samt nogle kabler. Med sig tog han også en parfume.

Indbrudene har også fundet sted på i Havneby på Rømø, hvor han stjal mere elektronik, men også tøj, en termokande og værktøj.

De mange overtrædelser koster den 33-årige mand en betinget dom på fire måneder med en prøvetid på et år. Den 33-årige skal desuden begynde i misbrugsbehandling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde For abonnenter

Konservative: Så ansæt da en god gammeldags pedel på kasernerne

Annonce