Læserbrev: Claus Hansen, Venstre, som for tiden er vindmølle-tilhænger, stiller i et læserbrev spørgsmålstegn ved det politiske håndværk fra Tønder Listen, Borgerlisten og SF, og antyder en fravigelse af vedtagne af guidelines i forbindelse med prioritering af VE-projekter.
I de vedtagne guidelines, som Claus Hansen ikke stemte for, modsat sit nuværende parti Venstre, står der: VE projekter vurderes og forlægges politisk behandling enkeltvis.
Til Claus Hansens orientering kan jeg bekræfte, at det er sket i teknik- og miljøudvalget den 4. februar 2021, hvor et enigt udvalg, inklusiv Claus Hansens kollega i Venstre, vurderede, at seks af projekterne levede op til de vedtagne guidelines. Der står ingen steder, at de skal prioriteres enkeltvis til den videre behandling.
Fra læserbrevetDer står ingen steder, at de skal prioriteres enkeltvis til den videre behandling.
Tønder Listen, Borgerlisten og SF er ambitiøse på den grønne omstilling, og derfor prioriterede vi de tre bedste projekter med størst lokalt afkast i en samlet pakke.