Annonce
Danmark

Bedre levevilkår til insekterne: Minister vil forbedre biodiversiteten

I en analyse skal man afdække, hvordan Banedanmark og Vejdirektoratet kan forbedre biodiversiteten langs veje og jernbaner. Arkivfoto: Michael Bager.
Transportminister Benny Engelbrecht (S) vil kortlægge, hvordan man kan berige flora og fauna langs landets veje og jernbanespor - det skal frem over indgå i planlægningen af infrastrukturen. Alle tiltag er velkomne for at gøre noget biodiversiteten, siger Danmarks Naturfredningsforening.

Biodiversitet: Transportminister, Benny Engelbrecht har sat en analyse i gang, der kan afdække, hvordan Banedanmark og Vejdirektoratet forbedrer biodiversiteten langs veje og jernbaner i Danmark.

Banedanmark og Vejdirektoratet råder over henholdsvis 6.644 hektar og 7.260 hektar.

Selv om både Vejdirektoratet og Banedanmark i forvejen fokuserer på både fauna og flora på netop de områder, mener ministeren, at det er vigtigt, at man sætter yderligere fokus på at forbedre biodiversiteten.

- Arealerne dækker op mod 20.000 fodboldbaner, og derfor er det vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at fremme artsrigdommen. Ikke nok med at der på den måde kommer flere forskellige planter, så er de mange planter også fødekilder til insekter, som igen er fødekilder til større dyr, siger han og fortsætter:

- Derfor er det vigtigt, at vi tænker helhederne ind. Når vi har så store arealer, som i forvejen bliver vedligeholdt af Banedanmark og Vejdirektoratet, bør vi sørge for, at deres tid og ressourcer bliver brugt på den mest optimale måde.

Annonce

Redder ikke biodiversiteten

Hos Danmarks Naturfredningsforening mener man, at ideen er god, men ifølge biolog ved foreningen, Bo Håkansson, kan det ikke redde den biodiversitetskrise, der er i landet.

- Hele landet er ramt af en krise, når det kommer til biodiversiteten. Og derfor er der i høj grad brug for, at man tænker alle mulighederne ind for at gøre noget. Ligesom man i kommunerne er stoppet med at slå grøftekanterne, kan de her tiltag måske også være med til at give bedre plads til naturen, hvis man skaber bedre biodiversitet langs veje og baner.

- Fordi naturen er så ramt, som den er, kan alle tiltag være med til at gøre noget godt for biodiversiteten, siger han.

Når vi skal tænke fremtidig infrastruktur, skal vi selvfølgelig også planlægge dem på en måde, så vi tænker biodiversiteten med ind.

Benny Engelbrecht. Transportminister.

Biodiversitet i infrastrukturen

Både Banedanmark og Vejdirektoratet er kommet med punkter, som de mener bør undersøges i analysen. Det er blandt andet blevet forslået, at man kigger nærmere på etablering af grusarealer på sydvendte skråninger, som kan danne ramme for ynglepladser for markfirben og insekter.

Derudover foreslår Banedanmark og Vejdirektoratet, at invasive arter bliver bekæmpet, at man oftere skal pleje bevoksningen på arealerne, og at myndigheder, rådgivere og lignende bliver klogere på grønnere infrastruktur.

- Når vi skal tænke fremtidig infrastruktur og investeringer, skal vi selvfølgelig også planlægge dem på en måde, så vi tænker biodiversiteten med ind i vores planlægning. Det betyder, at vi fra start planlægger vejene, hvor biodiversiteten er tænkt ind i planlægningen, siger Benny Engelbrecht.

Drop brugen af Roundup

Som en del af analysen, skal det også undersøges, hvordan man kan nedbringe anvendelsen af sprøjtemidlet Roundup ved vejkanter og jernbanestrækninger. Her håber transportministeren, at man i fremtiden vil kunne finde nogle alternativer til sprøjtemidlet, som vil kunne erstatte brugen af glyfosat (Roundup).

Det er en udmelding, som også Danmarks Naturfredningsforening håber bliver til virkelighed. Her har man en forhåbning om, at man i fremtiden helt vil udfase brugen af sprøjtemidlet Roundup ved vejkanter og baneskråninger.

- Hvis det skal give mening at tænke natur og biodiversitet i forhold til veje og baner, skal man stoppe med at bruge sprøjtemidler. Og derfor håber vi også, at forbruget bliver mindre og i sidste ende droppes helt. Specielt de områder, hvor man vil prøve at forbedre biodiversiteten, er det vigtigt, at man dropper sprøjtemidlerne, siger Bo Håkansson.

Ministeren håber, at den endelige analyse vil give et klart billede over, hvordan man fremover kan forbedre biodiversiteten samt integrere den i planlægningen af infrastrukturen.

Man forventer, at analysen er færdig i starten af 2021.

Sådan er biodiversiteten truet

  1. Mangel på plads: Flere mennesker betyder en udvidelse af både byer og infrastruktur, hvilket bryder naturen op i mindre dele og presser biodiversiteten.
  2. Stoffer i vandet: Udvaskning af kvælstoffer og fosfor er en trussel mod vandområder. Belastningen med næringsstoffer kan blandt andet føre til iltsvind på bunden med døde fisk og muslinger.
  3. Invasive arter: Arter fra andre dele af verden er også med til at påvirke biodiversiteten - det er arter som bjørneklo, mårhunde og signalkrebs, der kan være umulige at slippe af med, når de er etableret i landets flora og fauna.
  4. Mennesker: Støj fra skibe, sejlads og badegæster kan være en trussel mod blandt andet sæler, marsvin og vandfugle.
  5. Klimaændringer: Når klimaet ændrer sig hurtigt, kan det betyde ændringer i sammensætningen af arter. Det en er fordel for nogle arter, mens andre lider under klimaforandringerne.

Kilde: Miljøstyrelsen

Transportminister Benny Engelbrecht håber, at man fremover kan tænke biodiversiteten ind i planlægningen af infrastrukturen. Arkivfoto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce