Annonce
Læserbrev

Bedre normeringer til alle i daginstitutioner

Annonce

Læserbrev: På finansloven for 2020 er der afsat 500 mio. kr. til bedre normeringer i landets daginstitutioner. I Aabenraa kommune har vi modtaget 4,6 mio. kr. for 2020.

Pengene skal anvendes til pædagogisk personale i kommunale og selvejende daginstitutioner. Det er rigtig glædeligt, at vi på børne- & uddannelsesudvalgets seneste møde kunne udmønte disse 4,6 mio. kr. Det svarer til, at der tildeles yderligere 2684 kr. pr. barn pr. år.

Men her slutter det glædelige også. Regeringen har sammen med resten af venstrefløjen besluttet, at midlerne IKKE må anvendes til ansættelser i privatinstitutioner og private pasningsordninger.

For børn i Aabenraa Kommune betyder det, at 912 børn svarende til 29,1 procent af Aabenraa kommunes 0–5 årige børn (excl. dagplejebørn) ikke får del i det, som "børnenes statsminister" har lovet – nemlig bedre normeringer.

I Venstre har vi altid arbejdet for, at forældrene skal have størst mulig valgfrihed for pasning af deres børn. For os er et barn et barn, lige meget om barnet går i en kommunal eller en privat institution.

Med denne skævvridning mellem kommunale og private institutioner ender det med, at de kommunale daginstitutioner får en hidtil uset konkurrencemæssig fordel sammenlignet med private daginstitutioner.

Det er ikke noget, vi ønsker i Venstre. Vi havde gerne set, at pengene følger barnet, således at forældrene fortsat har det frie valg.

Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Venstre blæser til kamp mod overnatningskrav: Koster turistbranchen milliarder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce