Annonce
Debat

Bedre udligning ønskes

Steffen Damsgaard

Der tales meget om landdistrikterne i dansk politik. Det er godt, for i alt for mange år har vi oplevet de sørgelige konsekvenser af statelige centraliseringer og effektiviseringer gennem færre og større enheder. Prisen har blandt andet været, at mange offentlige servicefunktioner og arbejdspladser i landdistrikterne er blevet overført til større enheder, hvilket har haft negativ effekt på udviklingen i mange mindre samfund.

Derfor er det positivt, at der på tværs af partierne på Christiansborg er enighed om at sikre vækst og udvikling i alle dele af Danmark. Som formand for Landdistrikternes Fællesråd, er det mit håb, at denne brede opbakning også vil gøre sig gældende, når et finansieringsudvalg under Økonomi- og Indenrigsministeriet inden længe præsenterer en rapport med anbefalinger om det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

Det oprindelige formål med udligningen mellem kommunerne var nemlig at sikre mulighed for en nogenlunde ens service for borgerne uanset, om de bor på Frederiksberg eller i Frederikshavn. Det gør det nuværende udligningssystem ikke, og derfor skal det laves om. Det faktiske beskatningsniveau er 1,25 pct. lavere i hovedstaden end i provinsen samtidig med, at kommunerne i hovedstaden kan opretholde et langt højere serviceniveau end kommunerne i resten af landet. Det er med til at dele landets kommuner i et A- og et B-hold. Beregninger fra Bedre Balance viser, at serviceudgifterne pr. person er væsentligt lavere i provinsen end i hovedstadskommunerne. F.eks. er udgifterne til børnepasning 30 pct. højere pr. barn i hovedstaden i forhold til i provinsen og udgifterne pr. ældre 12 % højere i hovedstaden end i resten af landet.

Når man sammenligner de 34 kommuner, som er med i hovedstadsudligningen, med resten af landets kommuner, viser det sig, at borgerne uden for hovedstadsområdet tjener mindre og betaler en større del i skat. Samtidig er provinskommunernes udgifter til overførselsindkomster højere, mens de bruger færre penge på ældre, skoler og daginstitutioner. Hvis man for eksempel inkluderede Frederikshavn Kommune i hovedstadsudligningen ville det øge kommunens tilskud med 111,9 millioner kr. årligt. Det svarer til 273 ekstra pædagoger, 289 ekstra SOSU'er og 224 flere lærerstillinger i Frederikshavn Kommune. Så store forskelle i de økonomiske forudsætninger er simpelthen ikke i orden. En kommende udligningsreform må derfor sikre øget udligning og medvirke til et Danmark i balance. Det handler grundlæggende om at lægge en fair og stabil bund under de kommunale budgetter, særligt i landdistriktskommunerne, der i forvejen har en meget presset økonomi.

Når skatten er højere i kommunerne uden for hovedstaden samtidig med, at serviceudgifterne pr. person er væsentligt lavere sammenlignet med hovedstadskommunerne, så har vi en udfordring, der trækker Danmark skævt og svækker den borgernære kernevelfærd som børnepasning, folkeskole og ældrepleje uden for hovedstaden. Derfor ønsker vi at skabe en bedre balance ved at afskaffe hovedstadsudligningen og hæve landsudligningen. Dermed sikres et enstrenget udligningssystem, hvor alle kommuner omfattes af de samme udligningsordninger. Det siger sig selv, at når serviceniveauet og kommunernes råderum er lavere uden for hovedstaden, så har vi en udfordring, der trækker Danmark skævt og svækker den borgnære kernevelfærd som børnepasning, skole og ældrepleje i landdistrikterne. Set fra min stol er det helt klart en statslig opgave at udligne forskellene mellem landdistrikterne og hovedstaden. Det håber jeg, regeringen og Folketingets partier vil sikre.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce