Annonce
Sønderborg

Bedstemor brød sammen i landsretten efter dom

Odense Universitetshospital var et af de tre sygehuse, hvor Christa Bach forsøgte at dræbe sin mand.Arkivfoto: Michael Bager
Renate Christa Bach på 66 år blev onsdag i Vestre Landsret idømt syv års fængsel for adskillige drabsforsøg på sin ni år ældre mand. Hun brød sammen, da dommen faldt med hendes mand og datter i retslokalet.

14 gange forsøgte Christa Renate Bach fra Sydals at slå sin mand ihjel. Det skete fra juli til november 2018 på Sønderborg Sygehus, Odense Universitets Hospital og Rigshospitalet. Med sin egen muskelafslappende medicin, baclofen, forgiftede hun den gamle svagelige mand.

Onsdag blev den 66-årige kvinde i Vestre Landsret idømt syv års fængsel for drabsforsøgene, og dermed stadfæstede landsretten byrettens dom fra 2019. Den ældre kvinde var tydeligt berørt under store dele af retsmødet, og hun brød sammen, da dommen på syv års fængsel blev læst op af landsdommer Annette Dellgren.

Renate Bach græd, snøftede, pudsede næse og gemte sit ansigt i sine hænder. Hendes 41-årige datter fulgte også retssagen, og hun brød også sammen i gråd. Offeret for forbrydelsen - den nu 76-årige mand - sad i sin kørestol i retten, men viste ikke sine følelser. Han har på intet tidspunkt troet på, at hustruen er skyldig.

Annonce

- Jeg har besøgt hende hver fredag i arresten i Esbjerg. Det bliver jeg ved med, og jeg tror, jeg har været der 80 gange nu. Hvor tit ser man den forurettede besøge den tiltalte i arresten, sagde han.

Det ser man ikke ofte, og familien har da også under hele sagen støttet Renate Bach.

Den ældre herre fra Sydals har en usædvanlig sød tand, og hustruen igennem 45 år bragte desserter som jordbærgrød, fromager og kager med til hospitalerne, hvor manden efter besøgene fik adskillige bevidsthedsfald, hvor han flere gange røg i dyb koma og var i livsfare. Hun havde ikke de søde sager med ved hvert besøg på alle hospitaler.

I de søde sager havde kvinden gemt det stærke muskelafslappende stof baclofen, der blandt andet ordineres til patienter med parkinsonsyge. Hele familien troede, at hustruen og moderen led af den alvorlige sygdom, men det gør hun ikke. Alligevel har hendes privatpraktiserende læge udskrevet medicinen til hende i årevis - medicin hun kun til dels har spist selv. Hun har muligvis en funktionel lidelse - altså symptomer som rystelser - selv om der ikke er en sygdom til grund for symptomerne.

I livsfare

Læger på Rigshospitalet fattede i november 2018 mistanke til, at forværringerne i mandens tilstand hang sammen med hustruens besøg. Da han i midten af november 2018 igen gik i koma kort efter et af hustruens besøg, tog lægerne derfor straks flere prøver af hans maveindhold, urin og blod. Prøverne afslørede, at han havde medikamentet baclofen i kroppen. Det er et muskelafslappende middel, som i store doser er livsfarligt. Siden blev der sat en døgnvagt ved mandens seng, og siden har han ikke haft bevidsthedsfald.


Hvem i den her sag har et ønske om, at Renate skal lang tid i fængsel? Det er i hvert fald ikke forurettede (offeret for drabsforsøgene, red.). Han og familien ønsker bare, at hun snart skal komme hjem. Hun passer ikke ind i et arresthus eller et fængsel.

Karina Skou, forsvarer


Flere gange lå manden i koma i en uge eller flere uger. Han var i livsfare ved alle de alvorlige bevidsthedsfald. Kvinden blev anholdt, sigtet og varetægtsfængslet kort før jul 2018.

Det er under sagen ikke kommet frem, hvorfor kvinden angiveligt skulle ønske sin mand død. Både hun, manden, familie og venner har fortalt om et ægtepar, der elskede hinanden højt.

- Hvem i den her sag har et ønske om, at Renate skal lang tid i fængsel? Det er i hvert fald ikke forurettede (offeret for drabsforsøgene, red.). Han og familien ønsker bare, at hun snart skal komme hjem. Hun passer ikke ind i et arresthus eller et fængsel, sagde forsvarer Karina Skou onsdag i sin procedure.

Hun talte for at sætte straffen ned til fire-fem års fængsel, fordi Renate Bach er en ældre og syg kvinde, men også fordi, at hendes mand ikke har mén efter drabsforsøgene, som forsvareren ikke mente havde et stærkt forsæt. Selv om han hver gang var i livsfare.

- 14 gange er det ikke lykkedes at slå ham ihjel, så et eller andet tyder på, at forsættet ikke har været stærkt, sagde Karina Skou.

Annonce

Planlagt og systematisk

Specialanklager Anette Wolf Pedersen fra Statsadvokaten mente tværtimod, at der var en række skærpende omstændigheder, der burde give en hårdere straf, end de seks års fængsel, der er udgangspunktet for drabsforsøg.

- For det første antallet af drabsforsøg. Det er ikke et, men flere drabsforsøg. Det er foregået over en lang periode på fire måneder, og det har haft en systematisk og planlagt karaktér, sagde Anette Wolf Pedersen i sin procedure for "ikke under syv års fængsel".

- Han var i livsfare, og angrebene var rettet mod et værgeløst offer, og hun misbrugte den tillid, hun havde, sagde anklageren.

Annonce
Sønderborg For abonnenter

Bosnier kæmper mod udvisning: Stjal tjenestepistol og pegede den mod betjent

Danmark

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Sydjylland

Følg med her: Brand i bygning på Fanø

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Søsteren hjalp med at kurere Irenes leukæmi: - Hun har reddet mit liv

Tønder For abonnenter

Nis og Camilla gik i Luksusfælden med en gæld på 222.000 kroner: - Vi vidste, at de ville tage bilen

Esbjerg

Fanø 'rammes' af kritisk olieudslip: Du kan følge øvelsen fra første række

Aabenraa

Efter klager om hasarderet kørsel: Tre bump og 50 markeringsbjælker skal løse problemerne ved lystbådehavnen

Aabenraa

Politistation bliver snart forladt: Usikkert om den skal sælges

Sydjylland For abonnenter

'Væmmes ved sådan nogle som dig': Mustafa hjælper unge muslimer med at flygte hjemmefra - nu får han dagligt hadbeskeder

Sønderborg

Sønderborgs sækkepiber er klar med ny formand og ungdomsafdeling

Sydjylland

Følg med her: Brand i bygning på Fanø

Aabenraa For abonnenter

Daniela droppede jobbet som speditør med stress og jag: Nu går hun glad på job i hjemmeplejen

Danmark

Hun så sin konto gå i nul, mens hun talte i telefon med svindleren

Esbjerg For abonnenter

Politikerne tøver med udstykning i Andrup: Nervøse ved udsigt til oversvømmelse af nyt boligområde

Esbjerg For abonnenter

Havnearbejdere strammer skruen: Blokade om undervandsbåd lammer Esbjerg Havn

Esbjerg For abonnenter

Politikere splittede i stor sag om 132 nye lejligheder i Gl. Gjesing: Borgerligt flertal gennemtrumfer nybyggeri

Annonce