Annonce
Danmark

Medie: Flertal forbyder salg af lattergas til unge under 18 år

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance er enige om aftale, der skal begrænse brug af lattergas.

Et bredt flertal i Folketinget er enig om, at det fremover skal være forbudt for unge under 18 år at købe lattergaspatroner. Det erfarer TV2.

Aftalen, der ventes at blive fremlagt tirsdag, er indgået mellem alle partier i Folketinget undtagen Liberal Alliance, lyder det.

Partierne er - ud over et forbud for unge under 18 år - blevet enige om, at privatpersoner fremover kun må købe to lattergaspatroner af otte gram per køb.

Samtidig vil det heller ikke længere være muligt at købe lattergaspatroner i kiosker og andre butikker, der sælger alkohol, cigaretter og e-cigaretter, skriver TV2.

Radikale Venstre er over for Ritzau meget tilfreds med den aftale, der er på bordet.

- Det tegner jo til at blive en bred politisk aftale, hvor vi griber fat om roden af problemet og får gjort op med, at man kan købe lattergaspatroner alle mulige steder, hvor unge kan få fat i det sammen med tobak og alkohol, siger Radikale Venstres erhvervsordfører, Katrine Robsøe.

Hun tilføjer, at det er detaljer, der mangler, før en endelig aftale ligger klar.

Forhandlingerne om en aftale, der skulle begrænse unges adgang til lattergas, blev indledt kort før jul.

Regeringen ville begrænse de unges forbrug, efter at det sidste sommer kom frem, at mange unge havde et alt for højt forbrug, og at flere ligeledes oplevede bivirkninger som svimmelhed og iltmangel.

Lattergassen er egentlig tiltænkt brug i flødeskumssifoner.

Mandag kunne Ritzau ligeledes fortælle, at Giftlinjen i 2019 modtog 62 henvendelser om lattergas. Allerede fra 2016 til 2018 var der sket en fordobling fra 20 til 40 henvendelser.

De afsluttende forhandlinger om adgang til lattergas begynder tirsdag morgen, hvorefter erhvervsminister Simon Kollerup (S) og ordførere fra de øvrige partier ventes at præsentere aftalen ved et pressemøde.

Det har ifølge TV2 ikke været muligt at få en kommentar fra erhvervsministeren mandag.

/ritzau/

Citeret artikel på TV2
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce