Annonce
Esbjerg

Befolkningseksplosion: Mandøs indbyggertal stiger med 20 procent

Når himlen er blå og solen skinner er Mandø et særdeles idyllisk sted. Nu suppleres ø-idyllen med flere faste indbyggere på øen. Arkivfoto: Annett Bruhn.
Vadehavsøens befolkningstal stiger med cirka 20 procent i kraft af tre par, som flytter permanent til øen, mens endnu en mandlig beboer også har bosat sig på øen i en lejebolig.

MANDØ: I disse sommermåneder mangler der hverken mennesker eller liv på Mandø.

Til gengæld kan der godt være langt mellem mennesker og liv i de mørke vintermåneder. Men inden for de seneste måneder har Mandø dog fået fem nye faste indbyggere, som har valgt at bosætte sig permanent på øen. Og yderligere et ægtepar fra Silkeborg forventes at flytte til øen.

I forhold til de 33 faste indbyggere, der er i forvejen er på Mandø er der altså tale om en mindre befolkningseksplosion - en vækst på over tyve procent - på en ø, som i de senere år ellers har haft et fald i antallet af faste indbyggere, samtidig med, at antallet af gæster i sommerhalvåret har været voldsomt stigende i flere år.

Esbjerg Kommune søsatte for fem år siden et projekt kaldet Smart Island, hvor man drømte stort og ønskede at gøre Mandø til verdens første intelligente ø. Det første mål i den proces var, at Mandø skulle have et meget bedre internet, og fokus fra Esbjerg Kommune var fra start en bedre netforbindelse, der kunne skabe grundlag for at få flere til at flytte til øen, så både private og virksomheder fik bedre vilkår, ligesom øens beboere også ville have muligheden for at kunne arbejde hjemmefra.

Dette projekt gik så godt, at Mandøs bredbåndsprojekt ved en ceremoni i Bruxelles i november blev hædret som vinder af en europæisk bredbåndspris for samarbejdet mellem Mandø Fællessråd og SE for deres udrulning af fibernet, og netop muligheden for at arbejde hjemmefra er en af de ting, øens nye indbyggere taler om.

Annonce

Lys i alle husene

Ejler Andersen fortæller, at da han var barn og ung i starten af 1950'erne boede der omkring 150 mennesker på Mandø. Der var 35 børn i skolen, og da han blev konfirmeret i 1956, var der ni konfirmander på øen.

De nye tilflyttere til øen er Ejler Andersen og hans hustru Helle, som skifter lejligheden i Esbjerg ud med en permanent bolig på Mandø. Det er et ægtepar fra Vejle, som har bosat sig permanent på øen i deres sommerhus. En enlig mand, som er flyttet ind i en lejebolig på Mandø samt et ægtepar fra Silkeborg, som også forventes at bosætte sig permanent på Mandø.

Mange kvaliteter

Ægteparret Ejler og Helle Andersen er to af de nye, faste indbyggere på Mandø. De har pr. 15. juli opsagt deres lejede lejlighed på Tinghøjs Allé i Esbjerg for at bo hele året på Mandø.

Ejler Andersen fortæller, at han er ved at renovere den lejlighed, parret har haft de seneste 38 år i en landejendom på Æ Towt på Mandø, hvor Ejlers søster og hendes mand har den anden lejlighed.

- Jeg er født og opvokset på Mandø, og siden 2004 har vi boet på øen fra marts til november. Men nu tager vi skridtet fuldt ud og flytter herover hele året. Det var egentlig ikke min idé, men min kones idé. Hun er ellers vokset op i Esbjerg. Vi glæder os til at bo her hele året. Her er natur, stilhed, og du kan høre fuglene synge. Og når det ikke blæser kan du jo sidde uden for og nyde naturen det meste af året. Min kone cykler øen rundt hver dag, og jeg har selv gang i en masse. Så vi kommer ikke til at kede os på Mandø, lyder det fra Ejler Andersen, som i næste måned fylder 78 år.

Hvad skal der til for at få flere yngre tilflyttere til øen?

- For børnefamilier er det jo temmelig bøvlet i forhold til skolegang og transport til fastlandet. Men for folk, hvor børnene er flyttet hjemmefra, eller folk der ikke har børn, kan det sagtens lade sig gøre. Der er nu om dage mange mennesker, som arbejder hjemmefra ved en computer. De kan sagtens bo og arbejde på Mandø. Og der er rigtig mange kvaliteter ved at bo på en ø som Mandø. Så det kan jeg da kun anbefale, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Annonce