Annonce
Esbjerg

Befolkningseksplosion: Mandøs indbyggertal stiger med 20 procent

Når himlen er blå og solen skinner er Mandø et særdeles idyllisk sted. Nu suppleres ø-idyllen med flere faste indbyggere på øen. Arkivfoto: Annett Bruhn.
Vadehavsøens befolkningstal stiger med cirka 20 procent i kraft af tre par, som flytter permanent til øen, mens endnu en mandlig beboer også har bosat sig på øen i en lejebolig.

MANDØ: I disse sommermåneder mangler der hverken mennesker eller liv på Mandø.

Til gengæld kan der godt være langt mellem mennesker og liv i de mørke vintermåneder. Men inden for de seneste måneder har Mandø dog fået fem nye faste indbyggere, som har valgt at bosætte sig permanent på øen. Og yderligere et ægtepar fra Silkeborg forventes at flytte til øen.

I forhold til de 33 faste indbyggere, der er i forvejen er på Mandø er der altså tale om en mindre befolkningseksplosion - en vækst på over tyve procent - på en ø, som i de senere år ellers har haft et fald i antallet af faste indbyggere, samtidig med, at antallet af gæster i sommerhalvåret har været voldsomt stigende i flere år.

Esbjerg Kommune søsatte for fem år siden et projekt kaldet Smart Island, hvor man drømte stort og ønskede at gøre Mandø til verdens første intelligente ø. Det første mål i den proces var, at Mandø skulle have et meget bedre internet, og fokus fra Esbjerg Kommune var fra start en bedre netforbindelse, der kunne skabe grundlag for at få flere til at flytte til øen, så både private og virksomheder fik bedre vilkår, ligesom øens beboere også ville have muligheden for at kunne arbejde hjemmefra.

Dette projekt gik så godt, at Mandøs bredbåndsprojekt ved en ceremoni i Bruxelles i november blev hædret som vinder af en europæisk bredbåndspris for samarbejdet mellem Mandø Fællessråd og SE for deres udrulning af fibernet, og netop muligheden for at arbejde hjemmefra er en af de ting, øens nye indbyggere taler om.

Annonce

Lys i alle husene

Ejler Andersen fortæller, at da han var barn og ung i starten af 1950'erne boede der omkring 150 mennesker på Mandø. Der var 35 børn i skolen, og da han blev konfirmeret i 1956, var der ni konfirmander på øen.

De nye tilflyttere til øen er Ejler Andersen og hans hustru Helle, som skifter lejligheden i Esbjerg ud med en permanent bolig på Mandø. Det er et ægtepar fra Vejle, som har bosat sig permanent på øen i deres sommerhus. En enlig mand, som er flyttet ind i en lejebolig på Mandø samt et ægtepar fra Silkeborg, som også forventes at bosætte sig permanent på Mandø.

Mange kvaliteter

Ægteparret Ejler og Helle Andersen er to af de nye, faste indbyggere på Mandø. De har pr. 15. juli opsagt deres lejede lejlighed på Tinghøjs Allé i Esbjerg for at bo hele året på Mandø.

Ejler Andersen fortæller, at han er ved at renovere den lejlighed, parret har haft de seneste 38 år i en landejendom på Æ Towt på Mandø, hvor Ejlers søster og hendes mand har den anden lejlighed.

- Jeg er født og opvokset på Mandø, og siden 2004 har vi boet på øen fra marts til november. Men nu tager vi skridtet fuldt ud og flytter herover hele året. Det var egentlig ikke min idé, men min kones idé. Hun er ellers vokset op i Esbjerg. Vi glæder os til at bo her hele året. Her er natur, stilhed, og du kan høre fuglene synge. Og når det ikke blæser kan du jo sidde uden for og nyde naturen det meste af året. Min kone cykler øen rundt hver dag, og jeg har selv gang i en masse. Så vi kommer ikke til at kede os på Mandø, lyder det fra Ejler Andersen, som i næste måned fylder 78 år.

Hvad skal der til for at få flere yngre tilflyttere til øen?

- For børnefamilier er det jo temmelig bøvlet i forhold til skolegang og transport til fastlandet. Men for folk, hvor børnene er flyttet hjemmefra, eller folk der ikke har børn, kan det sagtens lade sig gøre. Der er nu om dage mange mennesker, som arbejder hjemmefra ved en computer. De kan sagtens bo og arbejde på Mandø. Og der er rigtig mange kvaliteter ved at bo på en ø som Mandø. Så det kan jeg da kun anbefale, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Billund

Fredagstræf på Jydepotten

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Kolding For abonnenter

Ansatte skal væk: Mindst 100 stillinger på skoler og daginstitutioner ryger i sparerunde

Annonce