Annonce
Kolding

Begavede børn hygger og lærer på efterskolen

Nicas Frausing El-Tal, til venstre, og Christoffer George Aarup Pedersen på henholdsvis ti og 11 år, nyder at hygge sammen med de andre 16 børn i alderen ni-13 år på Kidstarter-campen. Da JydskeVestkysten var på besøg, holdt nogle af børnene pyjamas-dag, blandt andet Nikas. Foto: Ludvig Dittmann

Foreningen Kidstarter har i denne uge indlogeret sig på Skanderup Efterskole med 18 børn, der har det til fælles, at de er højtbegavede. Her arbejder de med robotter og laver videoer og er sammen med ligesindede.

Skanderup: De er særdeles velbegavede og lærer lynhurtigt nye ting og har en fænomenal hukommelse. Så man skulle umiddelbart tro, at det bare ville gå som en leg for de her børn i skolen.

Men det er langt fra mejslet i sten. Faktisk kan der sagtens være problemer i skolen i form af kedsomhed og sociale udfordringer, selv om man hører til de allermest højtbegavede børn.

18 af disse børn er i denne uge samlet på Skanderup Efterskole, hvor Kidstarter Aktivitetsforening har arrangeret sommercamp med et program, der blandt andet byder på bygning og programmering af robotter og producering af egne film.

- Her møder de ligesindede, og det er utroligt at se, hvordan de finder sammen. De her børn er højt begavede, og har typisk aldrig skullet stå på tæer for at lære nyt, når de så er nødt til det, reagerer nogle af dem med, at de ikke vil det. Her snakker vi med dem om, at de bare ikke kan alting endnu, og at de har godt af at træne deres hjerne ved at lære nyt, siger Fadia El-Tal, der er medstifter af Kidstarter Aktivitetsforening.

Kidstarter

Kidstarter er en relativt nystartet forening, og summercampen på Skanderup Efterskole er foreningens første af slagsen.Udover foreningen findes også virksomheden Kidstarter, som samler erfaringer med arbejdet med højtbegavede børn, og som vil lave materiale til folkeskolerne om, hvordan lærerne kan arbejde med disse børn.

Man kan læse mere på www.kidstarter.dk

11-årige Christoffer kommer i gang med at programmere en robot. Han har i denne uge været på robotholdet, mens andre har lavet film på video-holdet. Underviserne er lærere på Skanderup Efterskole. Foto: Ludvig Dittmann

Noget andet end hverdag

På campen er det to af efterskolens lærere, der underviser børnene i robotteknologi og videofilm, og det er bevidst, at arrangørerne ikke har sørget for undervisning i de traditionelle skolefag, campen skal give børnene noget andet end i hverdagen.

11-årige Christoffer George Aarup Pedersen og 10-årige Nicas Frausin El-Tal er begge fra Københavns-området og med på foreningens første camp.

- Vi er højtbegavede og har let ved mange ting, men nogle af os kan have det svært i skolen. Vores hjerner er meget veludviklede. Vi snakker godt sammen her og kan udveksle ord, forklarer Nicas, der i anledning af dagens nattøjs-tema har beholdt sin pyjamas på.

- Jeg har det godt nok i skolen, men jeg keder mig, for vi har allerede lært det, vi skal lære. Det er dejligt at være her, for nogle af os har samme interesser, og det er hyggeligt at få nye venner, siger Christoffer.

10-årige Nicas hygger sig med at gå rundt i nattøj hele torsdag. Når han og de andre børn holder fri fra undervisningen i robot og film, spiller de blandt andet brætspil. Og om morgenen står den på en løbetur. Foto: Ludvig Dittmann
Kidstarter holder camp for 18 børn fra hele landet i alderen 9-13 år, der alle er højt begavede. De laver bl.a. mindstorm robotter, laver videoer og snakker om at lave fejl, om at være en god kammerat osv. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce
Erhverv For abonnenter

Serieiværksætter køber sig ind i lille virksomhed: Verdensudstilling skal være med til at booste salg af løver, ugler og hjorte

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Landmænd udnytter ukrainske ansatte: Betal jeres løn tilbage eller forsvind

Varde For abonnenter

Omstridt praksis stopper øjeblikkeligt: Slut med private varekøb på fællesantennens regning

Esbjerg

Rundbarbering af rundkørsel: Det kræver en god forklaring

Sønderborg

Se video og billeder: Dronning Margrethe er ankommet til Sønderborg

Sydjylland For abonnenter

Nu er leder fratrådt: Psykisk syg patient deltog i jobsamtaler i strid med reglerne

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kolding

Politiet dukkede op til studenterfest: Musikken var for høj

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kolding

23-årig fik sit seks måneder gamle barn fjernet og hængte socialrådgiver ud på Facebook: Nu er hun dømt for chikane

Varde

Hun ville vise rektor, at han tog fejl: Christel blev smidt ud fra Varde Gymnasium – I Esbjerg fik hun en ekstra chance, og tirsdag blev hun student

EfB

Mathias Kristensen om sine fem seniorår med nedrykninger, bronzemedalje og 12 cheftrænere: - Det er helt til grin, at det har været så kaotisk

Sønderborg For abonnenter

Endnu et sort år for Niko-Servodan: Men lyset er på vej tilbage

Haderslev

Kvinde bremsede for gæs på Omkørselsvejen og endte i trafikuheld

Annonce