Annonce
Varde

Begge byer gør en kæmpe indsats – den ene vinder, den anden taber

I Næsbjerg gør de meget ud at fortælle om alt det positive. Og nu har de endnu mere at fortælle om, da indbyggertallet er steget med 26 det seneste år til 771 indbyggere. Det får smilet frem hos Finn Ladegaard, der er formand for Næsbjerg Sogneforening. Arkivfoto: John Randeris
Næsbjerg og Billum har på hver sin måde kæmpet for at få flere tilflyttere, men resultatet er vidt forskelligt.

Næsbjerg/Billum: De senere år har både Næsbjerg og Billum kæmpet for at få mere gang i hjulene. Jo flere indbyggere, jo større er chancen for at bevare de primære velfærdsinstitutioner såsom skoler og børnehaver.

I Billum tog man selv sagen egen hånd og etablerede Billum Friskole, der oplever fremgang i elevtallet.

Omvendt forholder det sig nok lidt overraskende med indbyggertallet, der er faldet med 25 indbyggere til 549 i 2019.

- Det overrasker mig lidt. Det er en skidt udvikling, men jeg har ingen forklaring, siger Jørgen Hansen, der er formand for Billum Sogneforening.

En forening, som i foråret investerede et sekscifret beløb i en lang række åben by-arrangementer. Som prikken over i’et udgav byen en avis.

- Jeg tror på, at vi får vendt udviklingen, siger Jørgen Hansen, der er sikker på, at den nye Rema 1000 i byen på sigt vil hjælpe Billum.

Han kunne godt bruge mere hjælp fra kommunen til at profilere Billum som boligby for folk, der arbejder i Esbjerg.

- Og så mangler vil nogle gode udstykninger, siger Jørgen Hansen.

Annonce

Kommunens udstykning er næsten solgt. Der er kun tre grunde tilbage. Det viser, at det var den rigtige beslutning.

Finn Ladegaard, formand for Næsbjerg Sogneforening

Attraktive byggegrunde

At attraktive byggegrunde er alfa og omega, kan Finn Ladegaard, formand for Næsbjerg Sogneforening, skrive under på. Byen fik presset byrådet til at købe en lokalplanlagt udstykning tilbage. Efterfølgende byggemodnede kommunerne grundene. Og indbyggertallet fortsætter med at stige. Det seneste år er indbyggertallet steget med 26 til 771.

- Kommunens udstykning er næsten solgt. Der er kun tre grunde tilbage. Det viser, at det var den rigtige beslutning, siger Finn Ladegaard.

Når han ser tilbage på udviklingen i byen, så er der især én ting, der springer ham i øjnene. For byrådet kan med langvarige beslutningsforløb gøre ondt værre.

- Da der var diskussioner om skolerne, så gik alt i stå, mindes Finn Ladegaard om det seneste skoleforlig.

- Derfor er det så vigtigt, at byrådet laver nogle langsigtede planer for skolerne.

Næsbjerg har som så mange andre driftige landsbyer et kæmpe uudnyttet potentiale. Det er manglen på nye og tidssvarende lejeboliger.

Velkomstpakke og nyhedsbrev

Næsbjerg Sogn er meget bevidste om, at det går godt.

- Tingene er lettere, når det går godt. Det er lettere at finde frivillige, når folk taler positivt om byen, siger Finn Ladegaard.

Og på opfordring af medlemmerne omdeler sogneforeningen hver måned et nyhedsbrev. Her beder sogneforeningen de nye tilflyttere velkommen med et foto i nyhedsbrevet. Hvis de altså har lyst til at være med.

- Alle nye borgere får en velkomstpakke. Det hjælper ikke at gøre en masse, hvis du ikke fortæller om det, siger Finn Ladegaard.

Jørgen Hansen, formand for Billum Sogneforening, er sikker på, at Billum nok skal hente det tabte tilbage, selvom et fald i indbyggertallet på 27 for ham virker lidt voldsomt. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce