Annonce
Varde

Begge er salgschefer i store, internationale virksomheder - nu vil de i byrådet

Jens Nielsen, tv., og Flemming Bynge på vej op med deres stillerliste med 29 underskrifter, der sikrer, at liste U nu kommer på stemmesedlen til byrådsvalget. Foto: Jacob Schultz
Flemming Bynge, salgs- og marketingchef i FiberVisions i Varde, og Jens Nielsen, ditto i Fladder.dk i Ansager, udgør den nye liste U - for Udviklingslisten.

Varde Kommune: De vil have flere politikere valgt ind fra Varde by, de vil have mere nærdemokrati – og de øjner deres chance nu, Jens Nielsen og Flemming Bynge, begge salgs- og marketingchefer i FiberVisions og Fladder.dk, og henholdsvis formand og næstformand i Varde Udviklingsråd.

Vi vurderer, at vores chancer er gode, fordi så mange politikere er hoppet rundt fra det ene parti til det andet, så det er svært for borgerne at vide, hvem er hvad.

Jens Nielsen

- Vi vurderer, at vores chancer er gode, fordi så mange politikere er hoppet rundt fra det ene parti til det andet, så det er svært for borgerne at vide, hvem er hvad, siger Jens Nielsen.

Han og Flemming Bynge har været bedstevenner i 30 år, siden de første gang spillede volleyball sammen. Jens Nielsen er 67 år, Flemming Bynge fylder 59 søndag, og begge har siddet i udviklingsrådet for Varde by i 10 år.

Annonce
Flemming Bynge er salgs- og marketingchef på FiberVisions, formand for Smedeværkstedet, næstformand i udviklingsrådet for Varde By, og nu også byrådskandidat for liste U. Foto: Jacob Schultz

- På et tidspunkt rækker det, man gør, ikke, og så man længere ind i maskinrummet, siger Flemming Bynge om debuten på den politiske scene.

Udviklingsplan på stand-by

Skåret til benet kan man sige, at hvis udviklingsrådet for Varde By havde fået lov at lave en udviklingsplan, ligesom alle oplandsbyerne, så var ideen om en politiske liste måske aldrig blevet født.

- Vi vil skabe større sammenhæng mellem forvaltning og dem, der skal gennemføre tingene. Vi har i udviklingsrådet en fornemmelse af, at vi bliver hørt, når vi taler med Varde Kommune, men der mangler nogen til at gennemføre aftalerne, siger Flemming Bynge.

Så der skal ansættes flere i kommunens administration?

- Nej. Vi vil bare have sikkerhed for, at de ting, der er drevet af borgerønsker, også bliver gennemført. Vi har i to år forsøgt at få lov at lave en udviklingsplan, og så længe vi ikke har den, er vi afskåret fra at søge både kommunens egne projektpenge, men også private fonde – fordi der mangler en overordnet plan.

Jens Nielsen og Flemming Bynge havde gjort præsentationen af liste U til en lille fest, så der blev skålet i champagne. Foto: Jacob Schultz

- Vi vil give en sum penge direkte til alle udviklingsråd, som de kan forvalte lokalt. Summen skal for eksempel fordeles efter befolkningstal, siger Flemming Bynge.

Nu er der så tre lokallister, der stiller op?

- Det ved jeg ikke. Jeg ved, hvad vi vil, og vi stiller op sideordnet, så den af os, der får flest stemmer, er valgt, hvis vi ikke begge kommer ind, siger Flemming Bynge og placerer listen politisk omkring midten.

Annonce

Varde by er i underskud

I er begge salg- og marketingchefer, har I tid til byrådet?

- Nu tager jobbet jo ikke mere end ti timer om dagen, siger Flemming Bynge med et grin og fortsætter:

- Vi har også travlt med en masse frivillighed i dag, og hvis vi bliver valgt ind, trækker vi os fra Udviklingsrådet.

Jens Nielsen begrunder den politiske debut med, at han og Flemming Bynge via deres mange rejser med arbejdet suger indtryk til sig, som de brænder for at omsætte til Varde Kommune. Og de tror, de har en chance nu, fordi byrådet har et underskud af politikere fra Varde by.

- Vi har kigget på balancen med politikere valgt fra Varde by. Med en tredjedel af borgerne burde Varde by udgøre en tredjedel af byrådet, siger Jens Nielsen.

De to volleykammerater er med andre ord optimister.

Kandidaterne

Flemming Bynge er salgs- og marketingchef for FiberVisions i Varde, der producerer fibre til hygiejneindustrien. Han er også formand for Smedeværkstedet i Varde og næstformand i udviklingsrådet for Varde By.

Jens Nielsen er salgs- og marketingchef for Fladder.dk i Ansager, der sælger slibemaskiner til metalindustrien. Han er formand for udviklingsrådet for Varde By.

Begge har været frivillige i Varde Volleyball, i Beachvolleyball, i Varde Idrætsforening og er involverede i Open Air.

Annonce
Varde For abonnenter

Farlig flytning gik over al forventning: Lis synes bare, at hendes nye bosted er fantastisk

Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa For abonnenter

Frustreret ægtepar kritiserer retten efter strid om bøde: - Vores sag var tabt på forhånd

Kolding For abonnenter

Penthouse-lejere har tabt tålmodigheden med PFA: Nu har de opsagt deres dyre lejemål i højhusene

Esbjerg

Motorvej spærres helt: Politiet efterforsker mistanke om stenkast efter uhyggelig hændelse

Navne For abonnenter

Kendt erhvervsmand runder skarpt hjørne: John Petersen sælger maskiner for millioner

Tønder

Anita sætter fokus på overset lidelse: Kunne falde i søvn, når hun mindst ventede det

Regionalt For abonnenter

Inkasso-firma er i hælene på udenlandske chauffører: Men der er fortsat tusindvis af ubetalte bøder

Sydjylland

Coronaepidemien ser ud til at være i vækst: Men smitten står stort set stille i Syd- og Sønderjylland

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Pressenævnet kritiserer JydskeVestkysten

Bolig

Danmarks billigste 'herregård' til salg: Her har Christian IV overnattet

Vejen

En verdensstjerne kom forbi: Fodbold har rykket ledige unge i Vejen

Esbjerg For abonnenter

Eks-EfB’er fik en idé: Nu lancerer sønnen og hans ven satsning med rabatkuponer på telefonen

Haderslev

Efterforskning af død 50-årig fundet i fjorden er stadig i gang: Nu er manden blevet obduceret

Annonce