Annonce
Esbjerg

Begmand til Jobcentret: Stram kurs overfor syge gik ikke

Sygemeldinger med f.eks. kronisk hovedpine kan være langvarige. Men hvor længe har borgerne egentlig lov til at modtage sygedagpenge? Det har Jobcentret afprøvet i en række afgørelser. Modelfoto: Colourbox
Jobcentret i Esbjerg Kommune har testet, om man kunne sige nej til flere på langvarige sygedagpenge. Men den praksis satte Ankestyrelsen en stopper for.

Esbjerg: Kan Esbjerg Kommune stramme op for udbetaling af sygedagpenge inden for lovens rammer?

Nej, er svaret.

Men det var folkene i Jobcentret ikke helt sikre på. Derfor har man i en periode prøvet med en "lidt skarpere" vurdering af, hvor længe en borger har ret til at modtage sygedagpenge.

Formålet var at teste, om man lovligt samlet set kunne få færre borgere på sygedagpenge. Og det kan man ikke.

Den strammere kurs, som betød, at en stribe borgere fik frataget deres sygedagpenge efter 22 uger, blev underkendt af Ankestyrelsen. I 69 sager ankede borgerne - stort set alle over at miste sygedagpengene efter 22 uger. Og det betød af 19 sager blev ændret af Ankestyrelsen eller sendt til fornyet behandling i Esbjerg Kommune. Borgerne fik typisk lov til at få sygedagpenge ud over de 22 uger.

Annonce

ANKESTYRELSENS AFGØRELSER

69 sager om afgørelser om sygedagpenge

46 sager blevet stadfæstet.
19 sager blevet ændret eller hjemvist til fornyet behandling i kommunen.
4 sager blevet afvist.

Det svarer til, at 29 procent af de indbragte afgørelser er blevet omgjort. Landsgennemsnittet er 16 procent.

Den stramme kurs død

29 procent af borgerne fik medhold i deres klage, mens landsgennemsnittet er 16 procent i den slags sager. Dermed var den stramme kurs i Esbjerg død.

I dag er kommunen og Jobcentret vendt tilbage til den gamle måde at køre området på.

Hovedreglen er, at man kan modtage sygedagpenge i 22 uger - altså knapt et halvt år. Men i særlige tilfælde kan man få sygedagpengene i en længere periode.

Baggrunden for Jobcentrets og kommunens forsøg på en opstramning er, at antallet af borgere på sygedagpenge er steget over en periode, uden at der kan påvises nogle ydre faktorer, der begrunder stigningen.

Jobcentret vurderede derfor, at der inden for lovgivningens rammer ville være mulighed for at komme tilbage til det tidligere, lavere niveau ved at blive lidt skarpere i vurderingen af, hvor længe borgerne er berettiget til sygedagpenge.

Øvelse og konklusion

Sygedagpenge gives som udgangspunkt i højst 22 uger. Borgeren skal opfylde nogle betingelser for at få udbetalt sygedagpenge ud over de 22 uger. Hovedparten af klagerne om afgørelser i forhold til sygedagpengeloven handler om ret til sygedagpenge ud over de 22 uger.

Helt konkret gik afprøvningen ud på, at fastlægge, hvad Ankestyrelsen mener, der skal til for at stoppe for sygedagpenge, fordi borgeren ikke længere vurderes at være uarbejdsdygtig. Samt hvor meget dokumentation, der skal være, når Jobcentret vurderer, om en borger skal overføres fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb.

Jobcentrets vurdering er væsentlig for borgeren, fordi sygedagpenge er et højere beløb, men tidsbegrænset ydelse, mens jobafklaring koster kommunen mindre, men er af længere varighed.

"Jobcentret afprøvede dokumentationskravene for at undgå at bruge unødige ressourcer på at overbelyse sager," hedder det i sagfremstillingen til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, som netop har fået en orientering om sagen.

- Det kan se lidt voldsomt ud, at Jobcentret har fået omgjort 29 procent af klagesagerne på sygedagpenge. Men det har været en øvelse, der har givet en konklusion, og den retter Jobcentret retter ind efter, siger udvalgets formand, Henrik Vallø (Borgerlisten)

Han understreger, at det er vigtigt, at afgørelserne rammer rigtigt, da det påvirker borgerne.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce