Annonce
Billund

Begynderløbeholdet gennemførte Agerbækløbet med stil

Løberne er klar til start. Foto: Privat
Den 6. juni var dagen, hvor begynderholdet i Billund Løbeklub, skulle nå deres mål efter 14 ugers træning.

Billund: Det er en tradition i Billund Løbeklub at deltage i Agerbækløbet, og det er også en tradition, at den korte distance på 4 kilometer er begynderholdets mål, når træningen begynder sidst i februar. Det er frivillig at deltage, men som regel vil begynderne gerne med, og sådan var det også i år.

Det er nemlig en tur, der samler hele klubben socialt, og i år var der 35 personer afsted. Klubben havde medlemmer med på alle distancer (4, 6, 10 km og halvmaraton).

- Som hjælpetræner kan jeg kun sige, at nybegynderne gjorde det rigtig godt. De kom alle igennem løbet med stil og nåede deres mål, som de hver især havde sat sig. Ligeså vigtig var det, at de hver især løb deres eget løb, så de kunne komme igennem distancen. De havde alle en rigtig god oplevelse med at deltage i deres første motionsløb, og jeg tror, de er med igen til næste år, siger Ulla Selch gennem en pressemeddelelse og fortsætter:

- Løberne har arbejdet hårdt i de sidste 14 uger, men de har hele vejen holdt humøret højt. De har ikke mindst været rigtig gode til at støtte hinanden og holde gejsten oppe, også når den anden instruktør, Halfdan Bork Andersen, og jeg har presset dem.

Da begynderholdet nu er ovre, er det blevet tid for løberne at fortsætte på "hold 1" i løbeklubben, som er foreningens næste niveau.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce