Annonce
KIF Kolding

Behersket KIF-jubel: Der er ikke noget afgjort endnu

Der var lettelse i KIF-lejren, men træner Lars Rasmussen understregede, at overlevelsen ikke er sikret endnu. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Selv KIF Kolding knuste TM Tønder 29-19 og fremtvang tredje og afgørende kamp i Kolding på fredag, var jublen behersket.

HÅNDBOLD: KIF Kolding-spillerne jublede over hver en scoring. De jublede ved slutfløjt og fejrede kortvarigt sejren i Tønder med tilhængerne. Derefter skruede de ned for begejstringen.

For KIF skal stadig gøre arbejdet færdig i en tredje og afgørende kamp i Kolding på fredag, hvis holdet skal spille liga efter sommerferien.

- Først og fremmest vil jeg gøre det helt klart, er der ikke er noget, der er afgjort endnu, sagde KIF Kolding-træner Lars Rasmussen efter sejren.

Hans hvilepuls må have været på 800 gennem det meste af foråret. Tirsdag aften fik han noget at glæde sig over.

- Spillerne har fortjent det her så meget. De har knoklet i tre måneder, og i dag føler jeg, at alt det arbejde, jeg har lagt i det, og de har lagt i det, bliver belønnet. Endelig sad det der, sagde KIF-træneren.

Annonce

Tønder kan eksplodere

Lars Rasmussen mente, at der var stor forskel på måden henholdsvis Tønder og KIF vandt på i fredags og tirsdag.

- Hvis ikke de havde scoret efter syv riposter i første kamp, havde de kun scoret 18 mål, sagde han.

- Nu hviler vi ud og gør klar til et brag i Kolding på fredag, hvor vi håber, at der bliver fyldt med 5.000 tilskuere, sagde træneren.

- Om 72 timer skal vi være helt klar. Hvis vi ikke er klar i hovedet, er Tønder en tikkende bombe, der kan eksplodere i Kolding, advarede Lars Rasmussen.

Han pointerede, at KIF kun fejrede sejren i Tønder. Intet andet.

- Vores jubel i dag var kram, glæde og smil, men allerede nu har vi fokus på, at det ikke er afgjort endnu, understregede KIF-træneren.

Han og spillerne fik lykønskninger fra direktør Christian Phillip og bestyrelsesformand Brian Stein. Først efter den afgørende kamp på fredag ved ledelsen, om der er et ligagrundlag at føre klubben videre på.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Annonce