Annonce
forside

Beier-selskab: Filippinske chauffører har slet ikke arbejdet for os

En dansk chef i Kurt Beier Transport-koncernen har til de filippinske myndigheder forklaret, at de filippinske chauffører fra slumlejren Padborg slet ikke har arbejdet for selskabet. Privatfoto.

En dansk chef i Kurt Beier Transport-koncernen har til de filippinske myndigheder forklaret, at de filippinske chauffører fra slumlejren Padborg slet ikke har arbejdet for selskabet.

Vognmandskørsel: De filippinske lastbilchauffører har ikke arbejdet, men kun været i Danmark for at uddanne sig. Sådan lyder den opsigtsvækkende påstand fra en dansk chef hos det polske Beier-selskab HBT Internationale Transporte, der har haft mange lastbilchauffører boende i en slumlejr i Padborg hos søsterselskabet Kurt Beier Transport. Det skriver Fagbladet 3F.

Påstanden fremgår af en redegørelse fra det polske selskab, som Fagbladet 3F er i besiddelse af. Redegørelsen indgår i en tilsynssag i Filippinerne, hvor den statslige myndighed POEA for tiden undersøger sagen.

- De 22 filippinske chauffører har endnu ikke arbejdet for os, men kun været under uddannelse, skriver Dennis Christiansen, der er rekrutteringsmanager hos HBT Internationale Transporte, i redegørelsen fra midten af november 2018.

29. oktober 2018 afslørede Fagbladet 3F, at 22 filippinske og fire srilankanske lastbilchauffører chauffører boede bag pigtråd og levede under beskidte og uhygiejniske forhold i en slumlejr i Padborg. Dagen efter kom politiet, Aabenraa Kommune og Arbejdstilsynet på tilsynsbesøg i lejren, og politiet tog de 26 chauffører med på stationen til afhøring.

Fagbladet 3F har talt med samtlige 26 chauffører. De fortæller, at de har kørt lastbil rundt omkring i Europa for Kurt Beier Transports søsterselskab HBT Internationale Transport med udgangspunkt fra lejren i Padborg. Det var deres arbejde, fortæller chaufførerne.

De filippinske og srilankanske chauffører har hver især samlet tjent 1.060 euro om måneden i løn og diæter. Det svarer til cirka 7.900 kroner. Chaufførerne har ofte været på arbejde i lastbilerne i 18 timer ad gangen og kørt lastbilen i halvdelen af tiden. Dermed har chaufførerne tjent cirka 15 kroner i timen ifølge 3F Aabenraa.

Ledelsen hos vognmandsfirmaet Kurt Beier Transport har på intet tidspunkt i den danske offentlighed fremført påstanden om, at de filippinske chauffører ikke har arbejdet for det polske søsterselskab, men blot været under uddannelse i Danmark.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce