Annonce
Kommentar

Bekæmp coronakrisen – Brug dine penge lokalt

Vi kan med dette initiativ ikke stoppe udbredelsen af coronasmitte, men vi kan forhåbentlig give et lille bidrag til at mindske sygdommens negative økonomiske følger, som trods regeringens hjælpepakker kan blive meget store.

Der er ingen tvivl om, at det altafgørende i den coronakrise, som lammer vort land og vores allesammens hverdag, er at undgå smittespredning. At få brudt smittekæden.

Men det handler også om, at vores lokale virksomheder og forretninger er truet. Det samme er lokale arbejdspladser, og ledighedstallene er allerede på vej den forkerte vej. Det er derfor nu, at vi skal tage ansvar og vise lokalt samfundssind.

Det er også baggrunden for, at JydskeVestkysten igangsætter kampagnen: Bekæmp coronakrisen – Brug dine penge lokalt.

Mange af vores lokale forretninger, spisesteder, caféer, hoteller, håndværkere og andre forretningsdrivende lider hårdt under følgerne af coronakrisen.

Derfor opfordrer vi på JydskeVestkysten til, at vi alle køber varer og serviceydelser hos lokale firmaer. Det er en opfordring, der gælder generelt, men særligt i denne tid.

Selvfølgelig skal vi overholde de regler og anbefalinger, der kommer fra myndighederne, men der er stadig mange muligheder for at handle ind, selv om man ikke fysisk kan besøge en butik eller et firma.

Det kan være indkøb over nettet af gavekort til senere brug, vel vidende, at der kan være en risiko forbundet med det som forbruger, og det kan være ved, at man hjemmefra bestiller en vare, der bliver leveret på ens bopæl.

Mulighederne er mange. Der er masser af takeaway-tilbud, vi kan booke et bord til senere brug, bestille årets julefrokost eller festlokale og betale depositum.

Under alle omstændigheder er det lige nu og i den kommende tid, at de lokale forretningsdrivende har brug for omsætningen. Derfor kan det også være en god ide nu at købe noget, man først skal bruge senere på året. Det kan være fødselsdagsgaver eller sågar julegaver, for mon ikke det trods alt også bliver jul i år?

Vi kan med dette initiativ ikke stoppe udbredelsen af coronasmitte, men vi kan forhåbentlig give et lille bidrag til at mindske sygdommens negative økonomiske følger, som trods regeringens hjælpepakker kan blive meget store.

Vi vil meget gerne høre om, hvad du gør for at de støtte de lokale forretningsdrivende. Det kan du gøre ved at sende en mail til redaktionen eller på jv.dk under kommentarfeltet på denne kommentar at skrive, hvad du har købt lokalt af varer eller tjenesteydelser, som ikke er dagligvarer, og hvor du har købt dem henne.

Vi hører på samme vis også meget gerne fra forretningsdrivende, der kan fortælle om smarte måder at kunne handle på i denne tid. Så vi alle får bedre mulighed for at købe lokalt.

Vi skal i denne tid passe ekstra godt på hinanden - og på det lokale erhvervsliv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Svenske coronadødstal kan være dobbelt så høje som hidtil antaget

Annonce