Annonce
forside

Bekæmp fattigdommen, ikke de fattige

Læserbrev: Den 22. november sætter SF spot på konsekvenserne af kontanthjælpsloftet, som har skubbet 10.000 børn ud i fattigdom. Kolding er ingen undtagelse, og AE konkluderer, at 3,4 % af børnene i Kolding Kommune lever i fattigdom, mens forvaltningen anslår tallet til 1000 børn og angiver kontanthjælpsloftet som den helt store årsag til stigningen.

I SF synes vi, vi skal bekæmpe fattigdommen - ikke de fattige. Kontanthjælpsloftet skal derfor væk. Ifølge regeringens egne tal har det stort set ikke fået nogen i arbejde, men i stedet gjort voldsomt mange flere fattige. Vi kan ikke straffe os ud af sociale problemer, og det virker helt meningsløst, når vi ved, at bare et års fattigdom i børneårene sætter sine uheldige spor langt ind i voksenlivet. I stedet bør vi støtte familierne til at løse deres udfordringer og sørge for, at hverdagen ikke skal være et valg mellem mad eller medicin eller mellem sport eller studietur.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce