Annonce
Udland

Bekymrede borgere presser EU-ledere før skæbnevalg om klima

Marijan Murat/Ritzau Scanpix
Flere lande accepterer mål om klimaneutralitet i 2050, og derfor er beslutning mere sandsynlig på EU-topmøde.

Når EU's 28 stats- og regeringschefer mødes i Bruxelles torsdag for at træffe en stor klimabeslutning, vil de være meget bevidste om resultatet af de seneste valg til Europa-Parlamentet og andre valg i Europa.

De partier, som taler for at sætte fart på bekæmpelsen af klimaforandringer, har vundet mandater, og derfor er EU-landenes ledere under pres.

Det største enkeltstående og helt konkrete spørgsmål på mødet lyder, om EU skal fastsætte et mål om at blive klimaneutral i 2050. EU-landene blokerede senest forslaget på et topmøde 22. marts.

- Det er helt klart, at der er sket meget siden marts. Et antal medlemslande har erklæret sig klar til at gå i retning af klimaneutralitet i 2050.

- Vi har stadig ikke enstemmighed. Men et overvældende antal medlemslande, og herunder lande, man ikke ville forvente, har valgt at acceptere dette mål, siger en højtstående EU-embedsmand før mødet.

At være klimaneutral eller CO2-neutral betyder, at balancen mellem udledning af drivhusgasser går i nul med optagelsen af drivhusgasser.

EU-Kommissionen har foreslået 2050-målet for at sætte en ramme og et pejlemærke i bekæmpelsen af klimaforandringer.

Det vil tvinge EU-Kommissionen til at tænke klimamålet ind, når andre forslag lægges frem, og investorer vil få tryghed til at træffe klimavenlige beslutninger, argumenterer tilhængerne af 2050-målet.

Modstanderne siger, at det er vældig dyrt, og det vil ramme hårdt socialt nogle steder i Europa med tab af arbejdspladser.

Siden - og efter grønne partiers fremgang - har flere lande og herunder Tyskland sluttet sig til klimamålet.

Klimaneutralitet kan opnås på forskellig vis. Dels skal man begrænse udledningen af CO2. Dels skal man finde måder at optage og fjerne CO2 fra atmosfæren.

Træer optager CO2, og dermed kan skove bidrage til at nå en balance. Men også menneskeskabte teknologier kan optage drivhusgasser og lagre dem. Der forskes i, hvordan det kan gøres på mere økonomisk vis.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Sydjylland

Efter økonomisk rygstød: Nu håber Esbjerg-center at tiltrække unge forskere

Annonce