Annonce
Udland

Bekymrede borgere presser EU-ledere før skæbnevalg om klima

Marijan Murat/Ritzau Scanpix
Flere lande accepterer mål om klimaneutralitet i 2050, og derfor er beslutning mere sandsynlig på EU-topmøde.

Når EU's 28 stats- og regeringschefer mødes i Bruxelles torsdag for at træffe en stor klimabeslutning, vil de være meget bevidste om resultatet af de seneste valg til Europa-Parlamentet og andre valg i Europa.

De partier, som taler for at sætte fart på bekæmpelsen af klimaforandringer, har vundet mandater, og derfor er EU-landenes ledere under pres.

Det største enkeltstående og helt konkrete spørgsmål på mødet lyder, om EU skal fastsætte et mål om at blive klimaneutral i 2050. EU-landene blokerede senest forslaget på et topmøde 22. marts.

- Det er helt klart, at der er sket meget siden marts. Et antal medlemslande har erklæret sig klar til at gå i retning af klimaneutralitet i 2050.

- Vi har stadig ikke enstemmighed. Men et overvældende antal medlemslande, og herunder lande, man ikke ville forvente, har valgt at acceptere dette mål, siger en højtstående EU-embedsmand før mødet.

At være klimaneutral eller CO2-neutral betyder, at balancen mellem udledning af drivhusgasser går i nul med optagelsen af drivhusgasser.

EU-Kommissionen har foreslået 2050-målet for at sætte en ramme og et pejlemærke i bekæmpelsen af klimaforandringer.

Det vil tvinge EU-Kommissionen til at tænke klimamålet ind, når andre forslag lægges frem, og investorer vil få tryghed til at træffe klimavenlige beslutninger, argumenterer tilhængerne af 2050-målet.

Modstanderne siger, at det er vældig dyrt, og det vil ramme hårdt socialt nogle steder i Europa med tab af arbejdspladser.

Siden - og efter grønne partiers fremgang - har flere lande og herunder Tyskland sluttet sig til klimamålet.

Klimaneutralitet kan opnås på forskellig vis. Dels skal man begrænse udledningen af CO2. Dels skal man finde måder at optage og fjerne CO2 fra atmosfæren.

Træer optager CO2, og dermed kan skove bidrage til at nå en balance. Men også menneskeskabte teknologier kan optage drivhusgasser og lagre dem. Der forskes i, hvordan det kan gøres på mere økonomisk vis.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce