Annonce
Danmark

Bekymret 3F-formand: - Det er blevet sværere at bryde den sociale arv

3F-formand Per Christensen på talerstolen til forbundets kongres i 2016. I år finder kongressen sted fra 21. september til 26. september, og det foregår i Aalborg Kongres- & Kulturcenter. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Børn, der vokser op med forældre uden for arbejdsmarkedet, har i dag større risiko for at ende i samme socialklasse, når de bliver voksne, end de havde for 10 år siden. Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der peger på, at uddannelse kan være med til at ændre på den sociale arv. Per Christensen fra 3F mener, udviklingen burde se helt anderledes ud.

Arbejdsmarked: Hver tredje af de børn, der vokser op med forældre uden for arbejdsmarkedet, ender selv uden for arbejdsmarkedet, når de bliver voksne. Samtidig er det kun hver tiende af børnene fra overklassen, der ender i klassen uden for arbejdsmarkedet, når de bliver voksne. Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om udvikling i social arv.

For bare 10 år siden var det kun hver fjerde af børnene, der endte i klassen uden for arbejdsmarkedet, hvis de var opvokset i den socialklasse. De seneste 10 år er det altså blevet sværere at bryde den sociale arv for børn, der vokser op med forældre uden for arbejdsmarkedet. Den udvikling vækker bekymring hos 3F's formand, Per Christensen.

- Set i lyset af at vi er blevet rigere end for 10 år siden, er det en meget skæv udvikling. Det er bekymrende, at vi har valgt at gå politiske veje, der gør, at vi i mit perspektiv er gået den forkerte vej. I min verden er social mobilitet forudsætningen for et frit og lige samfund, siger han og fortsætter:

- Vi bliver nødt til at italesætte, at der er en udfordring. Der er en tendens til at sige, at det er deres egen skyld, at de ikke kommer ud af den socialklasse, de er vokset op i, og den udvikling skal vendes.

Annonce
Der er ingen tvivl om, at folkeskolen spiller en afgørende rolle. Det er en basal stepping stone til det videre niveau. Hvis man svigter børnene allerede der, svigter man dem gennem hele livet. Vi skal satse massivt på det område for at afhjælpe, at den sociale arv slår så hårdt igennem - der kan faktisk ikke investeres for meget i folkeskoleområdet.

Per Christensen,

Uddannelse er afgørende

Undersøgelsen viser desuden, at cirka en tredjedel af de unge, der er vokset op med forældre uden for arbejdsmarkedet, ikke har fået en uddannelse, når de er 25-26 år. Og her er formanden for 3F overbevist om, at det ville gøre en stor forskel, hvis man fokuserede mere på at uddanne børnene, allerede når de starter i folkeskolen.

- Der er ingen tvivl om, at folkeskolen spiller en afgørende rolle. Det er en basal stepping stone til det videre niveau. Hvis man svigter børnene allerede der, svigter man dem gennem hele livet. Vi skal satse massivt på det område for at afhjælpe, at den sociale arv slår så hårdt igennem - der kan faktisk ikke investeres for meget i folkeskoleområdet.

Derudover viser undersøgelsen, at 58 procent af de 35-årige, der er vokset op med forældre uden for arbejdsmarkedet og endnu ikke har fået en uddannelse, selv ender i klassen uden for arbejdsmarkedet. Det tal lå i 2005 kun på 42 procent.

Ifølge Per Christensen kan det skyldes, at man har set på uddannelse som en udgift de senere år.

- I et samfund som det danske bør man se på uddannelse som en investering frem for en udgift. Og det er oven i købet en investering, der kommer mange gange igen senere. Man bør sætte større fokus på uddannelserne generelt, end man gør i dag.

Hvis børnene, der er vokset op med forældre uden for arbejdsmarkedet, derimod vælger at tage en uddannelse, er der kun 18 procent af dem, der havner i klassen ud for arbejdsmarkedet som voksen. Dermed konkluderer undersøgelsen, at uddannelse har stor betydning for, om man havner i klassen uden for arbejdsmarkedet, hvis man er vokset op i den socialklasse.

Det er dog ikke kun i klassen uden for arbejdsmarkedet, det gør sig gældende. Også i de andre socialklasser ender samlet set 40 procent af børnene i klassen uden for arbejdsmarkedet, hvis de ikke vælger at tage en uddannelse. Og derfor håber Per Christensen, at der fremover bliver lagt endnu mere vægt på at uddanne befolkningen, så det bliver muligt at bryde med den negative sociale arv.

Vigtigheden i at uddanne befolkningen er et emne, som kommer til at fylde meget på 3F's kongres. Her vil Per Christensen blandt andet fortælle mere om, hvordan FN's 17 verdensmål skal integreres i organisationen. Og et af de mål er netop at sikre lige adgang til kvalitetsuddannelse og livslang læring for hele befolkningen.

Bag om undersøgelsen om social arv

  • Undersøgelsen tager udgangspunkt i barnets socialklasse, da vedkommende var 17 år. Socialklasse som voksen måles på individniveau, når vedkommende er 35.
  • I 2017 indgår 71 procent af de 35-årige. 22 procent udgår, da de ikke var i landet som 17-årige, resten udgår, da de enten ikke tilhørte en socialklasse som 17- eller 35-årig.
  • Personer og familier kan være uden for de sociale klasser, hvis de ikke er skattepligtige eller er studerende.
  • I 2017 indgår 78 procent af de 25-26-årige i analysen. 19 procent udgår, da de ikke var i Danmark 10 år før, og yderligere tre procent udgår, da deres familie ikke tilhørte en af socialklasserne.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistik

Tre nedslag i undersøgelsen

1) En tredjedel af børnene med forældre i klassen uden for arbejdsmarkedet ender selv i den samme klasse, når de bliver voksne. For 10 år siden var det kun en fjerdedel af børnene, der voksede op med forældre uden for arbejdsmarkedet, der endte i den samme socialklasse som voksen.

2) Der er generelt sket en uddannelsesstigning for unge, uanset hvilken socialklasse de er vokset op i. Men de børn, der er vokset op med forældre uden for arbejdsmarkedet, har langt den største risiko for at stå uden uddannelse som voksen.

3) Cirka en tredjedel af børnene, der vokser op med forældre uden for arbejdsmarkedet, har ingen uddannelse, når de er 25-26 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce