Annonce
112

Bekymring over ny autocamperplads: - De udvander området

Allan Svendsen som ejer Rømø Familiecamping er bange for, at en planlagt autocamperplads med 254 enheder vil resultere i, at både de eksisterende og den nye autocamperplads vil ligge halvtomme hen. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Der er nervøsitet at spore hos to campingpladsejere på Rømø over den nye autocamperplads, som er sat til at åbne i Skærbæk i 2021. De mener ikke, at der er nok turister i området til at både de eksisterende og en ny campingplads kan få besøgende nok. Tønders borgmester, Henrik Frandsen, er dog mere rolig. Han mener, at den stigende turisme i kommunen giver basis for flere autocamperpladser.

RØMØ/SKÆRBÆK: En ny autocamperplads med op til 254 pladser er på tegnebrættet i Skærbæk. Den skal efter planen åbne i 2021 og bliver placeret på Hjemsted Banke. Planerne om autocamperpladsen er blevet til, efter en lokal investorkreds tidligere på året investerede i det godt 12 hektar store område. Investorkredsen har planer om at putte 12,6 millioner kroner i området, hvor nogle af pengene altså efter planen skal gå til en autocamperplads.

Med de 254 nye pladser vil der på strækningen mellem Tønder og Rømø være 721 standpladser til autocampere. Det tal er alt for højt, mener Allan Svendsen, som driver Rømø Familiecamping. Han mener ikke, at området har plads til endnu en campingplads. Der er simpelthen ikke turister nok:

- Som det ser ud nu, har vi rigeligt med enheder til de turister der kommer. Kommunen udvander området ved at give de her udlejningstilladelser ud i øst og vest. Med så mange enheder ender det med, at alle campingpladserne kommer til at ligge halvtomme. Jeg havde aldrig investeret i en campingplads, hvis jeg kunne se, hvad der foregår lige nu, lyder det fra Allan Svendsen.

Annonce

Der er ikke kunder nok, hvis vi bliver så mange pladser samlet på et sted. Vi har to-tre weekender, hvor vi ikke har pladser nok, men ellers er der jo plads nok til de biler, der kommer. Hvis der laves omkring 250 nye pladser, så går det ud over os alle. Både i Skærbæk og på Rømø.

Carl Christian Hansen, indehaver, Oasen Rømø

Kommer til at koste

Allan Svendsen bakkes op af Carl Christian Hansen, der ejer campingpladsen Oasen Rømø. Ifølge ham er der er rigeligt med pladser til de turister som kommer til området i autocamper. Han er sikker på, at for mange autocamperpladser vil være dårligt nyt for alle campingpladserne i området.

- Der er ikke kunder nok, hvis vi bliver så mange pladser samlet på et sted. Vi har to-tre weekender, hvor vi ikke har pladser nok, men ellers er der jo plads nok til de biler, der kommer. Hvis der laves omkring 250 nye pladser, så går det ud over os alle. Både i Skærbæk og på Rømø. Det kommer til at koste for både de eksisterende og for de nye pladser. Det kan ikke undgås at have indvirkning på vores forretning, siger Carl Christian Hansen.

Optimistisk borgmester

Tønders borgmester, Henrik Frandsen, er noget mere optimistisk omkring den fremtidige autocamperplads. Han forstår dog godt bekymringen fra de to campingpladsindehavere. For som han selv siger, ville han også være nervøs for om han kunne sælge nok, hvis han for eksempel havde en tøjforretning i en by, og der så åbnede endnu en tøjforretning nede ad gaden. Borgmesteren tror dog på, at den nye autocamperplads ikke bliver til gene for de nuværende campingpladsejere.

- Jeg tror på, at hvis man slår sig fast som et sted med mange autocampister, så er det med til at tiltrække endnu flere. Turismen i kommunen vokser bare i de her år, og man kan se, at autocamperturisme, er en turismeform der vokser helt vildt. Så jeg er nu ret overbevist om, at folk kan være helt rolige. Investorerne har jo selv en idé om, at de kan drive den her autocamperplads. Det vælger jeg at se som et udtryk for, at der er basis for, at der kan være endnu en autocamperplads, lyder det fra Henrik Frandsen.

Hos Oasen Rømø (på billedet) har de 200 pladser til autocampere. Med de fremtidige 254 pladser i Skærbæk vil der på strækningen fra Tønder til Rømø være 721 pladser til overnattende autocampere. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Ingen nervøsitet

Hos Skærbæk Familie Camping er der til gengæld ikke mange nervøse trækninger at spore hos ejer Berit Mowinckel. Hun giver ikke meget for den store bekymring fra de andre campingpladsejere. Det selvom hun deler by med den fremtidige autocamperplads:

- Det bliver slet ikke det samme klientel. Mine kunder siger, at de ikke gider ligge dernede i vinden. Det, som autocampister vil, er ensomheden. De gider ikke ligge i rækker og geledder. Jeg er slet ikke nervøs, fortæller hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce