Annonce
forside

Bekymringer om demokratiet

Læserbrev: Vardes borgmester udtaler til JydskeVestkysten den 31. december, at han er bekymret for det lokale demokrati. Det er jeg også.

Bekymringer som blev forstærket af de negative udtalelser, som udvalgsformand Preben Friis-Hauge få dage inden havde udtalt omkring den indflydelse, som han føler, at de små enmandspartier i byrådet har gennem deres taleret og deltagelse i gruppeformandsudvalget. Et udvalg eller dialogforum, som består af borgmesteren og gruppeformændene for de partier og lister, som er repræsenteret i Varde byråd. Et udvalg uden egentlig beslutningskompetence, men som på mange måder er med til at understøtte, at væsentlige emner for byrådets virke kan diskuteres givende på tværs af alle partier og lister. Drøftelser som alle sker i en god, konstruktiv og helhedsmæssig sammenhæng.

Til trods for at borgmesteren sidder for bordenden og Venstres gruppeformand Line Berner også deltager, så føler Preben Friis-Hauge tydeligvis, at, at små partier har en uhensigtsmæssig politisk indflydelse. Hvis Erik Buhl virkelig ønsker, som borgmesteren udtaler til avisen, at styrke helhedsopfattelsen og sammenholdet i byrådet omkring kommunens væsentligste udfordringer, så er det ikke givende, at hans egen udvalgsformands negative ord og synspunkter får lov til at stå helt uimodsagte hen.

En borgmester er leder af hele byrådet og bør have nøje fokus på, at hele byrådet får lov til at deltage i det politiske arbejde og at det er hensynet til helheden i Varde Kommune, som bør være kendetegnende for byrådets og udvalgenes beslutninger.

Helhedssynet i byråd og udvalg kan derfor tydeligvis forbedres i det nye år.

Godt nytår!

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Mange ældre er ludfattige

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce