Annonce
Aabenraa

Belært af erfaring: Kommunen siger ja til nedrivning

Tinggård blev i 2014 sat i stand og fik nyt rødt tag. Foto: Aabenraa Kommune
For fem år siden fik ejeren nej til at udskifte røde tagsten med sorte. Nu får han lov til at rive Tinggård ned. Et nej kunne blive dyrt for Aabenraa Kommune.

Stubbæk: Stubbæk var - ligesom andre landsbyer - oprindelig en samling af større gårde: Matthiesens Gård, Leys Gård, Plums Gård, Stubbæk Gård, Tinggård med flere.

Nu er der kun nogle få tilbage, og snart forsvinder Tinggård også, selv om den i lokalplanen for området er karakteriseret som bevaringsværdi.

Ejeren af gården, Per Horup, har søgt om tilladelse til nedrivning, og det har vækstudvalget for land og by sagt ja til.

- Vi har vurderet, at stuehuset er bygget så meget om, at bevaringsværdien er begrænset, forklarer Philip Tietje (V), der er formand for udvalget.

Hvis udvalget havde sagt nej, kunne det have betydet store udgifter. Det viser erfaringen fra en sag fra Bjerggade i Aabenraa, hvor kommunen til sidst blev tvunget til at købe en stor, bevaringsværdig villa, fordi ejeren havde fået nej til nedrivning.

Annonce

Spørgsmål til Horup

  • JydskeVestkysten har kontaktet Per Horup både per telefon, mail og sms. Men han har ikke ønsket at medvirke i artiklen.
  • Vi ville gerne have spurgt ham om følgende:
  • Hvorfor vil du nedrive, efter du investerede i et nyt tag for ikke så mange år siden?
  • Hvad er planerne med arealet. Skal det være rækkehuse til udlejning eller?
  • Hvornår går projektet i gang?

Rødt tag

Per Horup mødte knap så stor velvilje hos politikerne, da han i 2014 søgte om lov til at udskifte det røde tag på Tinggård med et sort tag. Et nyt tag var nødvendigt på grund af orkanen i 2013.

Dengang sagde kommunen nej, selv om flere naboejendomme havde skiftet til sorte tagsten uden at spørge først.

- Det kan måske virke mærkeligt, men hvis vi nedlægger forbud mod nedrivning, risikerer vi at stå med bygningen selv, siger Philip Teitje.

- Når det gælder farven på taget, så havde vi formentlig truffet den samme beslutning i dag. Når folk er villige til at investere i et nyt tag, så kan de jo lige så godt leve op til den bevarende lokalplan, tilføjer han.

Til salg i 14 år

Tinggård blev siden renoveret og fik nyt tag, og stuehuset med tilhørende bygninger blev sat til salg for 3.350.000 kroner.

Alt i alt har ejendommen været til salg i 14 år.

Nu har Per Horup så i stedet valgt at nedrive Tinggård, hvor han er vokset op.

Af dagsordenen til mødet i vækstudvalget for land og by fremgår det, at han gerne vil i dialog om byudvikling af området. Der peges blandt andet på opførelse af rækkehuse.

Per Horup, der i forvejen ejer en del udlejningsejendomme i Aabenraa, har ikke ønsket at kommentere sagen.

Stuehuset til Tinggård er oprindeligt opført i 1776, men det nuværende udseende stammer fra 1910, hvor bygningen blandt andet fik to gavlkviste med mansardtag og nogle detaljer omkring vinduerne i Jugendstil.

I kommuneplanen har stuehuset en bevaringsværdi kategori tre, som er en høj værdi. Kommunens sagkyndige vurderer dog, at bevaringsværdien i dag er en kategori fire, da det kun er selve facaden, der har en bevaringsværdi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Skolepolitiker fra Venstre overvejer: Vil sende sit barn til privatskole i anden kommune

112

To mænd stoppet med falske pas

Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

112

Hestemedicin stålet fra parkeret bil

Annonce