Annonce
Sport

Belgien sikrer EM-billet efter målorgie i Lukaku-triumf

François Lenoir/Reuters
Belgien slog San Marino 9-0 og er klar til EM-slutrunden. Romelu Lukaku satte rekord med sit 50. belgiske mål.

De belgiske fodboldstjerner blev som første nation klar til EM-slutrunden i 2020 torsdag aften.

Her skulle Belgien hente tre point for at sikre kvalifikationen, og det så på forhånd overskueligt ud.

Belgien tog hjemme imod San Marino, der mødte op med nul point og en målscore på 0-28.

Den blev kraftigt forværret, da Belgien nærmest på et kvarter afgjorde det hele og endte med at vinde 9-0 efter pauseføring på 6-0.

Dermed har Belgien i gruppe I syv sejre i ligeså mange kampe på førstepladsen, og da de to bedste i gruppen kvalificerer sig, så kan Belgien ikke hentes af Cypern med ti point.

Cypern vandt torsdag 2-1 ude over Kasakhstan. Her udlignede FC Københavns Pieros Sotiriou til 1-1 for Cypern, som i teorien stadig kan hente Rusland, der med 4-0 over Skotland har 18 point på andenpladsen med tre kampe igen.

Belgierne skulle dog lige i gang, før målene sejlede ind, og det blev Romelu Lukaku, der indledte målfesten efter 28 minutter.

Inter-angriberen sparkede resolut bolden i mål i feltet, og dermed blev han den første til at score 50 mål for det belgiske landshold.

Nacer Chadli øgede til 2-0 tre minutter senere, inden San Marino scorede et selvmål ti minutter før pausen.

I det 41. minut fik Lukaku igen rigeligt med tid og plads, og han sendte bolden i mål til 4-0, inden Toby Alderweireld to minutter senere øgede til 5-0.

I tillægstiden smaskede Youri Tielemans kuglen i nettet til 6-0.

I anden halvleg tog Belgien igen en ordentlig pause, inden Christian Benteke i det 79. minut nettede til 7-0 tre minutter efter, at han havde afløst Lukaku.

18-årige Yari Verschaeren og Timothy Castagne scorede de to sidste mål.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce