Annonce
Udland

Store dagbøder presser belgisk ekskonge til faderskabstest

Eric Lalmand/Ritzau Scanpix
Den 51-årige belgier Delphine Boël er sikker på, at hun er datter til Belgiens tidligere konge Albert II.

Den tidligere belgiske konge Albert II har efter flere måneders protest indvilget i at afgive en faderskabstest.

Faderskabstesten skal afgøre, hvorvidt den 51-årige belgiske kunstner Delphine Boël er Alberts datter, hvilket hun har hævdet i årtier.

For seks måneder siden afgjorde en domstol, at Albert skulle aflevere en dna-prøve.

Men det skete ikke, og den 16. maj afgjorde domstolen derfor, at ekskongen skulle betale dagbøder på 37.000 kroner til Boël for hver dag, der gik uden en test.

Det fik den tidligere konge på andre tanker.

Ifølge The New York Times har Alberts advokat meldt ud, at ekskongen er klar til at aflevere en dna-prøve.

- Hans kongelige højhed vil acceptere at få taget en blodprøve, nu hvor han er nødsaget til det, siger advokaten, Guy Hiernaux.

- Men kun hvis resultatet forbliver hemmeligt, indtil Belgiens højesteret har behandlet appellen mod dommen, siger han.

Og det kan tage flere år, mener advokaten.

Får Boël ret, bliver hun automatisk medarving til ekskongens store formue.

Den 84-årige Albert har i mere end et årti måtte værge sig mod beskyldningerne om at være far til Boël.

Han har aldrig benægtet, at han skulle være far til hende, men han har nægtet at afgive en dna-prøve for at få sagen afgjort.

Albert abdicerede som konge for seks år siden og overlod posten til sin søn Philippe.

Boël mener at være resultatet af en affære mellem baronesse Sybille de Selys Longchamp og Albert, der dengang var prins og sammen med den italienske prinsesse Paola Ruffo di Calabria, som han fik tre børn med.

Ifølge Boëls advokat har Albert taget sig af og kaldt hende for sin datter, siden hun blev født i 1968.

Men i 1993 blev sagen kompliceret.

Alberts storebror, kong Baudouin, døde af hjertestop som 63-årig og barnløs og efterlod dermed Albert som konge af Belgien.

At have en konge med et barn uden for ægteskab ville være en skandale for det belgiske kongehus, og derfor slog Albert hånden af Boël. Det mener den belgiske kongehusekspert Patrick Weber.

En nylig meningsmåling for det franske medie Le Soir viser, at tre ud af fire belgiere støtter Boëls retssag mod den tidligere konge, skriver The New York Times.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fodbold

Tips og tv: Superligaens 13. runde

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce