Annonce
Udland

Belgisk valg tyder på sort i nord og rødt i syd

Thierry Roge/Ritzau Scanpix
Højrefløjspartier går frem i Flandern, mens socialdemokrater øjner et godt valg i Vallonien, viser målinger.

Ved parlamentsvalget i Belgien søndag er det højreorienterede separatistparti Vlaams Belang - med et sort-gult logo - gået frem i den nordlige del af landet.

Det nationalistiske parti Ny Flamsk Alliance (N-VA) har mistet stemmer til Vlaams Belang, men ser med foreløbig 26 procents opbakning stadig ud til at blive størst i den flamsktalende del af landet, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

I Bruxelles og det fransktalende Vallonien i det sydlige Belgien ser det socialdemokratiske parti, PS, ud til at gå frem efter fem år i opposition.

Det viser de første resultater fra valget, efter at valgstederne lukkede klokken 16.

- Resultatet overrasker selv mig, men lad os vente lidt, det er indtil videre bare foreløbigt, siger Vlaams Belangs partileder, Filip Dewinter.

Ved 17-tiden havde partiet fået et godt stykke over 20 procent af stemmerne i flere områder.

Socialdemokraterne ser ud til at klare sig godt i Bruxelles og i Vallonien. En måling på belgisk tv giver partiet 27 procents opbakning mod 19,5 til det liberale regeringsparti MR og 13,5 til miljøpartiet Ecolo.

Belgien er splittet mellem det rige Flandern, hvor separatisterne står stærkt, og Vallonien, som er plaget af arbejdsløshed og fattigdom efter lukning af industrier.

Som sædvanligt ventes lange forhandlinger, inden en ny regering er på plads i Belgien, hvor regeringsformen er kompliceret og todelt.

På nuværende tidspunkt ledes Belgien af den liberale premierminister, Charles Michel, der står i spidsen for en mindretalsregering med liberale fra Flandern og Vallonien samt de flamske kristendemokrater.

/ritzau/TT

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce