Annonce
Varde

Bent er renset: Dømt for bedrageri – nu fuldstændig frifundet

Bent Hansen er en lykkelig og lettet mand. Efter at have været uskyldigt dømt, er han nu frifundet i landsretten. Arkivfoto: Bent Hansen
Bent Hansen, førtidspensionist i Varde, blev i september dømt for at have forsøgt at hæve penge på et stjålet dankort. Hans forsvarer var rystet – sagen blev anket – og i dag har landsretten frifundet Bent.

Varde: Bent Hansen, tidligere narkoman, som i 10 år i Varde har holdt sin sti ren, blev i september sidste år, som et lyn fra en klar himmel, dømt for forsøg på at hæve penge på et stjålet dankort.

Forsvarer, Varde-advokat Søren Dueholm, sagde efterfølgende rystet, at han aldrig havde stået med en dom, der var så oplagt forkert.

Bent Hansen blev dømt, fordi han var ved Nordeas hæveautomat, den som det stjålne dankort blev forsøgt misbrugt fra.

Problemet var bare, at automatens billeder af Bent Hansen er fra cirka et minut før, kortet blev forsøgt misbrugt. Derfor havde advokat Søren Dueholm ikke et øjeblik haft fantasi til at forestillet sig, at hans klient blev dømt.

Men det blev han, og det fik Bent Hansen til at gå hele vejen.

Annonce

Sagen kort

  • 19. september blev Bent Hansen dømt for forsøg på misbrug af stjålet hævekort.
  • Forsøget på misbrug er sket i Nordeas pengeautomat i Torvegade. Dankortet var stjålet kort tid forinden i Rema 1000 i Varde.
  • Der blev ikke ført bevis for, at Bent Hansen skulle have været i Rema den dag - og der var ikke sikret billeder fra dankortterminalen i det minut, den blev forsøgt misbrugt.
  • Til gengæld var der billeder fra terminalen et til et halvt minut inden misbruget, hvor Bent Hansen tonede frem. Bent Hansen bor overfor terminalen og har ikke computer, så han er tit henne at tjekke sin konto på den måde.
  • Bent Hansen fik i januar procesbevillingsnævnets tilladelse til at anke dommen på seks dagbøder af 425 kroner.
  • For to dage siden fik han brev om, at landsretten har frifundet ham.
  • Advokat Søren Dueholm, Advokatfirmaet Vogel & Gammelby, har ført sagerne for Bent Hansen.

Total lettelse

De seks dagbøder a´ 425 kroner, han blev idømt, ligger faktisk under petitessegrænsen, og giver ikke ret til at anke. Men anke ville han, så for egen regning og risiko satte førtidspensionisten advokat på. Først for at få procesbevillingsnævnets tilladelse til at bringe sagen i landsretten. Den tilladelse kom i januar. Herefter hyrede Bent Hansen sin advokat til at føre sagen for landsretten.

Nu har Bent Hansen fået brev fra Vestre Landsrets 9. afdeling. Ganske få linjer, heraf de afgørende ord: "Thi kendes for ret: Tiltalte Bent Hansen frifindes."

- Jeg har bare ventet på det her. Det er en total lettelse, siger Bent Hansen og fortsætter:

- Det har ikke noget med bøderne at gøre. Jeg vil bare ikke betale for noget, jeg ikke har gjort.

Venner stod klar med hjælp

Som førtidspensionist kunne han have fået problemer med at betale advokaten. Fordi han vandt betaler statskassen sagens omkostninger, men var det ikke sket, havde flere venner fra Bent Hansens netværk i Varde tilbudt hjælp:

- Jeg har to, der hver især havde lovet at betale, siger han.

Det slipper de nu for.

Til gengæld forstår Bent Hansen ikke, at han ikke får erstatning.

- Det er for dårligt. Jeg har gået det meste af et år og bare tænkt og tænkt på det her. Jeg kunne være gået helt ned med flaget, men det gjorde jeg ikke, siger han og fortsætter:

- Jeg lagde det på Facebook, med det samme jeg hørte, jeg er frifundet. Jeg har fået så meget feedback, at jeg er helt rørt.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce