Annonce
Erhverv

Bent Jensen med opfordring til erhvervslivet: Fortæl jeres kolleger om noget smart

Formand for Business Fredericia, Bent Jensen (siddende til venstre) aflagde beretning til torsdagens generalforsamling. Erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer (i midten) fortalte om strategien, mens Mads Thejl Hansen var dirigent. Foto: Peter Leth-Larsen
Omkring 250 erhvervsfolk deltog torsdag aften i generalforsamlingen i Business Fredericia, der blev holdt i Messe C.

Fredericia: På rigtig mange områder går det rigtig godt i Fredericia. Det var budskabet fra formand i erhvervsforeningen Business Fredericia, Bent Jensen, til medlemmerne på torsdagens generalforsamling.

Nye virksomheder kommer til kommunen, byggerier skyder op, og infrastrukturen bliver udviklet.

Dog havde han en opfordring, for bosætningen er endnu ikke fulgt med.

- Jeg tror, vi i Business Fredericia og os i erhvervslivet kan være med til at løfte os som bosætningsby. Vi skal fortælle vores mange nye kolleger og ansatte, at der er en smart måde at få en time mere om dagen - ved at bosætte sig her, ansporede Bent Jensen de omkring 250 deltagere på generalforsamlingen i MesseC.

Ifølge Bent Jensen har Fredericia masser at byde på for nye borgere.

- Fredericia er ikke længere en by, man kører til og fra. Det er en levende by, man bliver i - også når butikkerne er lukket, fremførte formanden.

Generalforsamling

Regnskab: Indtægter for 6.917.137 kr. (6.758.331 kr. i 2018). Resultatet før skat blev 7.897 kr. (426.042 kr. i 2018). Egenkapitalen lander på 2.553.356 kr.

Budget for 2020: Forventer indtægter på 6.780.000 kr. - heraf stammer 4.761.000 kr. fra tilskud og 996.000 kr. fra kontingenter. Hovedparten af pengene - 4.908.000 kr. - går til personale, mens lokaleudgifterne står i 495.000 kr. Forventet overskud på 16.000 kr.

Bestyrelsen: Bent Jensen, Carsten Hänel, Morten Nielsen, Finn Muus, Grete Højgaard, Michael Lund Kristensen, Ole Mortensen, Michael Sønderskov, Torben T. Aldershaab, Jacob Bjerregaard og Pernelle Jensen.

Der blev desuden vedtaget mindre kontingentstigninger for medlemmer med flere end seks ansatte.

Nye mål for de næste fem år

Business Fredericia blev dannet for fem år siden, da man sammenlagde en række erhvervsforeninger til én. Dengang satte man en række mål, som blandt andet hed 700 medlemmer i 2020. I dag er der omkring 780. Man ville i den fem-årige periode også tiltrække 80 nye virksomheder med over fem ansatte. 90 virksomheder har i mellemtiden rykket teltpælene til kommunen.

I den nye femårsplan er målet at lokke 80 virksomheder mere til, at komme i top 10 i Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelse og ramme 800 medlemmer. Samtidig bliver klima og energi et fokusområde - ligeledes gør udviklingen af Fredericia midtby som handelsby.

Til at fremme sidstnævnte er der et byforum på vej, som byrådet tager stilling til på næste møde i april.

Kommunens infrastruktur blev også nævnt - ligesom tidligere år. Her var meldingen fra Bent Jensen, at Fredericia skal være fremme i skoene og forberede sig - blandt andet med analyser af trafikken og undersøgelser af eksempelvis en tredje lillebæltsbro.

- Vi skal ikke være tøvende og vente på, hvad Christiansborg mener, vi skal. Vi skal spille ind, argumenterede han.

Annonce

Samarbejdsaftale på vej

En af de aftaler, Business Fredericia tidligere har lavet med blandt andre Fredericia Kommune, er en samarbejdsaftale om at få flere ledige i job mod, at dækningsafgiften blev sat ned. Den aftale bliver fornyet indenfor kort tid, og det ser Bent Jensen frem til.

- Det havde positive effekter ved at få ledige i arbejde og få sænket dækningsafgiften. Vi skal som erhvervsliv påtage os den opgave at hjælpe de ledige ind på arbejdsmarkedet, sagde han.

Også borgmester Jacob Bjerregaard (S), som havde bedt om ordet under eventuelt, glædede sig over fremgangen i det fredericianske erhvervsliv.

- Jeg vil glæde mig over, vi i den grad har udnyttet højkonjunkturen. Nu skal vi have alle med, så jeg er glad for, vi har indgået en ny samarbejdsaftale, fastslog han.

Torsdag holdt Business Fredericia generalforsamling i MesseC, hvor omkring 250 medlemmer havde tilmeldt sig til middag, generalforsamling og foredrag med tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft. Foto: Peter Leth-Larsen
Formand for Business Fredericia Bent Jensen fortalte blandt andet om vækst i Fredericia. Foto: Peter Leth-Larsen
Generalforsamling i Business Fredericia. Foto: Peter Leth-Larsen
Generalforsamling i Business Fredericia. Foto: Peter Leth-Larsen
Generalforsamling i Business Fredericia. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce

Chefen kalder sine medarbejdere for nørder i alt fra sten og stål til træ og polster - møbelfabrikken Mølballe har vokseværk

Erhverv For abonnenter

Corona ramte salget af professionelt lyd- og lysudstyr hårdt: - I stedet for at fyre folk investerede vi i fremtiden

Danmark

Søndagens coronatal: 42.018 coronasmittede - det næsthøjeste under epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Nostalgien længe leve: Puch-elskere kommer langvejs fra, for at mødes hos Mogens i Bevtoft

Navne For abonnenter

Afskedsreplik fra far til fem: - I må højst sørge i tre uger, så skal I videre med jeres liv

Esbjerg For abonnenter

Legendarisk værtshus satte bårebuket for populær spareklub: Hvorfor kvæler banken så godt et tiltag?

Tønder

Større gylleudslip: Slamsugere i arbejde det meste af natten

Løvkvist: Det er nu Messerschmidt skal fortsætte med at gå, ellers tager helvedet ham

Debat For abonnenter

JydskeVestkysten mener: Det var der pinlig tavshed om på DF-årsmøde - og den var nærmest larmende

For abonnenter

Stærke sager: Andreas og Emil satser stort på produktion af sennep i Svendborg

Sønderborg

Åbner kæmpe møbel- og havemøbelcenter

Hver anden dansker gør intet for at spare på strømmen

Haderslev

Politikere: Honorar giver os frihed til at prioritere det politiske arbejde

Billund For abonnenter

Lea coacher dig ud af dårlige vaner: - Vi spiser med vores følelser - derfor skal vi først se på følelserne

Sydjylland For abonnenter

Vi har alle vænnet os til at betale med mobilen: Men én særlig gruppe kan ikke få Mobilepay

Annonce