Annonce
Kolding

Bent Ovesens bil formentlig fundet i Kolding Havn: Politiet gør klar til at hæve bilen

Bil fundet på bunden af havnebassin.Foto: Søren Gylling

Kolding: Der er i øjeblikket et større politiopbud på Kolding Havn. Politiet og dykkere fra Søværnet er ved at gøre klar til at hæve den bil, som Søværnets dykkere fandt torsdag eftermiddag på bunden af havnebassinet i Lystbådehavn Nord.

Politikommissær Uffe Willumsen fortæller, at dykkerne venter på, at det bliver lysere, før de kan gå i gang. Formentlig starter arbejdet tæt ved solopgang.

Sent torsdag eftermiddag fortalte Uffe Villumsen, at fundet af bilen er "meget interessant i forbindelse med noget igangværende efterforskning". Han ønskede ikke at uddybe nærmere.

Ifølge JydskeVestkystens oplysninger har dykkerne fundet en Ford Mondeo med nummerplader, der svarer til nummeret på forsvundne Bent Ovesens bil. Efterforskningsleder Frede Nissen ville torsdag eftermiddag dog ikke bekræfte, om der er tale om den drabsmistænktes bil.

- Det vil jeg ikke svare på. Jeg vil kun sige, at vi nu undersøger de nærmere omstændigheder, og at bilen bliver hævet, formentlig når det bliver lyst i morgen, sagde Frede Nissen.

Annonce
Bil fundet på bunden af havnebassin.Foto: Søren Gylling
Bil fundet på bunden af havnebassin.Foto: Søren Gylling
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russisk storhold

Annonce