Annonce
Haderslev

Bent tabte. Jon vandt. De er begge tilfredse

Jon Krongaard (DF) betragter sig som sejrherre efter en usædvanlig afstemning blandt kommunalpolitikerne. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Helt udsædvanligt undlod 16 politikere at at tage stilling, da SF opfordrede til, at kommunen tilbyder at tage imod ti uledsagede flygtningebørn.

HADERSLEV: Den ene vandt afstemningen. Den anden tabte. Men de er begge tilfredse.

Bent Iversens (SF) forslag om at Haderslev Kommune sender et brev til integrationsministeren og tilbyder at tage imod ti uledsagede flygtningebørn fik seks stemmer, mens otte stemte imod i Haderslev Byråd. Ganske usædvanligt undlod hele 16 politikere at tage stilling til en henvendelse til Mattias Tesfay.

Borgerlig uenighed

Hele den socialdemokratiske gruppe havde udadtil ingen holdning til sagen, mens Bent Iversens forslag blotlagde uenighed i den borgerlige gruppe.

- Det faldt mere positivt ud, end jeg havde ventet. For jeg regnede forinden med, at i hvert fald hele Venstre ville stemme imod, men de udtrykte da sympati for tanken, lyder det fra Bent Iversen.

Gruppeformanden for den borgerlige fællesgruppe, Allan Emiliussen (V), kaldte forslaget for sympatisk, men også en tom demonstration.

Bent Iversen (SF) ærgrer sig over socialdemokraternes manglende stemmer. Arkivfoto: Mette Mørk

Afstemningen viste, at ikke alle Venstre-folkene delte den opfattelse: Inga Lykke og Thomas Fredsted stemte ja til forslaget sammen med Bent Iversen, Svend Brandt (EL), Carsten Leth Schmidt (SP) og Børge Koch (R).

Hvis regeringen vælger at tage mod flygtninge, skal kommunerne tage imod dem, som Udlændingestyrelsen fordeler – de såkaldte kommunekvoter.

- Princippet i den ordning er god nok, sagde Henrik Rønnow (S), da han skulle begrunde, hvorfor Socialdemokratiet ikke ville stemme hverken ja eller nej:


Det faldt mere positivt ud, end jeg havde ventet.

Bent Iversen (SF)


- Og så vil vi ikke være specifikke på hvilke aldersgrupper, man skal tage imod.

Jon Krongaard (DF) betragter sig som vinder:

- Vores stemmer blev afgørende. Vi havde da snakket om at undlade at stemme, fordi det var symbolpolitik fra Bent Iversens side. Men jeg mente, at vi stod os bedst ved at stemme imod, for der kunne jo tegne sig et flertal, selv om vi også regnede med, at mange ville undlade. Det viste sig jo at være rigtigt, siger Jon Krongaard.

- Men er det ikke også ren symbolpolitik at vinde en sådan afstemning? Hvis Udlændingestyrelsen fordeler flygtninge, skal kommunerne under alle omstændigheder tage imod dem.

- Korrekt, men det er vigtigt ikke at foregøgle folk, at alle byråd bare kan sende signaler og smukke hensigter mod Christiansborg.

Med otte stemmer imod faldt SF-forslaget. Foruden Dansk Folkepartis gruppe stemte Benny Bonde (LA) samt borgmester H.P. Geil og Bent Kloster imod.

En ting ærgrer efterfølgende Bent Iversen:

- Jeg er skuffet over, at Socialdemokratiet valgte partidisciplinen. Havde de stillet medlemmerne frit, som Venstre gjorde, tror jeg der havde været flertal for forslaget.

I Sønderborg Kommune har et politisk flertal, der omfatter socialdemokraterne, skrevet til Mattias Tesfay og tilbudt at tage imod flygtningebørn.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Haderslev For abonnenter

Anklageskrift fylder 11 sider: Rerup tiltalt for at have 'fredskrænket' fem personer

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Tønder For abonnenter

Trine Jepsen siger farvel til Schackenborg: - Jeg skal være kvinde i eget hus

Aabenraa For abonnenter

Sønderjysk cykelkaptajn ramt af to blodpropper: Vi tager én dag ad gangen

Varde

Nu er firmaet bag Danmarks bedste burger flyttet ud af kommunen: Slut med naboklager over lugten af stegte løg

Kolding

Maya på 13 år har samlet ind til Knæk Cancer i fem år: Stopper ikke før der er fundet en kur

Sønderborg

Vores tidligere vaner er vendt tilbage, men håndspritten står stadig: Derfor er pandemiens restriktioner hurtigt blevet fortid

Sydjylland For abonnenter

Stævning afslører: Enerådig bankdirektør bevilligede ulovlige lån til egne sønner og bestyrelsesmedlem

Sydjylland

Smitteproblemer bliver mindre i fem kommuner, men trænger sig på i en anden: Syd- og sønderjysk kommune har nu tre-cifret smittetryk

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Se videoen med kite-surfing på oversvømmelserne: Flere har taget en hurtig tur på regnmasserne

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Erhverv

83 års industrihistorie på danske hænder er slut: Kolding-producent af malkeudstyr er blevet opkøbt og 135 ansatte får ny ledelse

Esbjerg For abonnenter

Passer kvæg fra hesteryg i fantastisk natur: Marie nyder landbrugslivet i Canadas bjerge

Tønder

Vilde fugle i Vadehavet er blevet smittet med fugleinfluenza

Annonce