Annonce
Varde

Benthe har arbejdet 46 år i Kvickly - nu skal hun i audiens hos dronningen

Varehuschef i Kvickly Varde, Jimmi Thomsen, overrakte både blomster og medalje til Benthe Schmidt Pedersen. Foto: Karina Øhlenschlæger
Det var allerede i efteråret, Benthe Schmidt Pedersen havde sidste arbejdsdag i Kvickly Varde. Nu har hun fået overrakt Dronningens Fortjenestmedalje.
Annonce

Varde/Tistrup: Hun var kun 17 år og boede stadig hjemme ved sine forældre, da den nu 63-årige Benthe Schmidt Pedersen kom i lære i isenkramafdelingen i Kvickly Varde den 1. august 1973. Siden fik hun både mand og to børn, men jobbet forblev det samme. Lidt mere end 46 år på samme arbejdsplads.

- Hvorfor ikke, svarer hun på spørgsmålet om, hvorfor hun blev samme sted hele sit arbejdsliv.

Det er blandt andet de gode kolleger, der gjorde jobbet attraktivt for Bente Schmidt Pedersen. En håndfuld af dem har hun fulgtes med i omkring 40 år.

- Det er dejligt, at man har det fællesskab. Det er med til, at man har lyst til at være her, siger hun, der med sin erfaring også har været med til at lære mange nye kolleger op.

- Benthe har altid taget udfordringerne med et smil, og hendes enorme loyalitet over for kollegaer, kunder og arbejdspladsen er, og har altid været, utrolig værdsat.

Varehuschef Jimmi Thomsen i indstillingen af Benthe Schmidt Pedersen til fortjenestmedaljen

Annonce

Hjem til manden

Nu har hun været på efterløn i nogle måneder.

- Jeg har savnet det sociale. Man er vant til at komme ud mellem andre hver dag og have travlt, når man skal ud af døren, fordi man skal på arbejde, siger hun, der ellers nyder at være på efterløn, hvor hun går hjemme sammen med sin mand og deres hund, som hun går ture med.

Og så går hun til vandgymnastik.

Med medaljen følger en invitation til at komme i audiens hos dronning Margrethe.

- Det er jeg da nødt til. Det er ikke enhver forundt, siger Benthe Schmidt Pedersen med et stort smil og tilføjer, at der skal gøres en tur af det, når hun skal til København.

Annonce

Fleksjob

I 2004 blev Benthes arbejdsdage kortere, fordi hun kom i fleksjob.

- Det har været meget stort, at man forsøgte at finde en plads til mig, siger hun og tilføjer:

- Det har betydet meget for mig og min familie, at jeg har kunnet beholde mit job og min løn, siger hun.

Netop det var en af de ting, varehuschef Jimmi Thomsen lagde mærke til, da han begyndte i Kvickly Varde for cirka 15 år siden.

- Det lå i virksomhedens og foreningens kultur at sikre fastholdelse af medarbejdere, der har været her i mange år, siger han, der glad for at være chef et sted, hvor han har muligheden og opbakningen til at bruge penge på det.

Benthe Schmidt Pedersen sørger for at sætte sin fortjenestemedalje fast på tøjet - senere i år går turen til audiens hos dronning Margrethe. Foto: Karina Øhlenschlæger
Det er kun arbejdsgiver, der kan indstille til Dronningens Fortjestmedalje. Det er også arbejdsgiveren, der betaler omkostningerne. Foto: Karina Øhlenschlæger
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Debat: Luk turistkontoret i Ribe

Annonce