Annonce
Sport

Benzemas skæbne i afpresningssag afgøres i Paris

Pierre-Philippe Marcou/Ritzau Scanpix
Appeldomstol i Paris skal mandag tage stilling til, om Karim Benzema skal frikendes i gammel afpresningssag.

Den franske stjerneangriber Karim Benzema har ikke meget at bekymre sig om på banen i øjeblikket, hvor han scorer mål på samlebånd. Men uden for banen har en uafsluttet sag hængt over ham i mere end fire år.

Mandag kan den for snart 32-årige Benzemas vedkommende få en afslutning, hvis en fransk appeldomstol imødekommer angriberen og hans advokaters ønske om at skrinlægge sagen mod ham.

Det hele går tilbage til juni 2015, hvor Benzema som vanligt var udtaget til det franske landshold i forbindelse med en landskamp. Men opholdet i landsholdslejren udviklede sig noget anderledes end normalt.

Ifølge anklagen var Benzema indblandet i afpresning af sin daværende landsholdskammerat Mathieu Valbuena. Real Madrid-angriberen agerede angiveligt mellemmand for en ven, der var kommet i besiddelse af en sexvideo med Valbuena.

Kort efter blev Benzema suspenderet fra landsholdet, så længe sagen stod på. Det har den gjort i mere end fire år nu.

Han har indrømmet, at han henvendte sig til Valbuena angående den sexvideo, som en barndomsven var kommet i besiddelse af. Men han nægter at have deltaget i pengeafpresningen.

Ifølge Benzema-lejren har en politimand, der arbejdede undercover i sagen, brugt ulovlige metoder til lokke Benzema ind i samtaler om pengeafpresningen.

Ifølge Real Madrid-stjernen er politimanden blevet ved med at kontakte Benzema om emnet, selv om han havde sagt, at han ikke ville være en del af det.

- Det syndige i denne sag er adfærden udvist af politimanden, har Benzemas advokat Fabrice Spinosi sagt til retten forud for afgørelsen ifølge mediet Global Times.

For tre år siden forsøgte advokaterne første gang at få Benzemas sag afvist, men dengang mente retten i Versailles ikke, at der var grund til at lukke sagen mod ham.

En anden instans annullerede dog kendelsen og henviste sagen til appeldomstolen i Paris, som mandag afsiger sin dom.

Hvis sagen droppes, vil det uden tvivl være en stor sejr for Benzema, og hvis politimandens arbejde findes ulovligt i denne sag, kan det få stor indflydelse på hele sagen, hvor flere andre er indblandet.

For Benzema lader det dog til, at selv om sagen mod ham droppes, så er hans landsholdskarriere ovre.

For nylig udtalte præsidenten for Det Franske Fodboldforbund, Noel Le Graet, således:

- Jeg synes, at Benzema er en meget god spiller. Jeg har aldrig kritiseret hans kvaliteter. Han viser igen i Real Madrid, at han er en af de bedste spillere på sin position, men eventyret med Frankrig er forbi. Hans tid er ovre, sagde Le Graet til radiostationen RMC.

Grundet suspenderingen fra landsholdet var Benzema ikke en del af det landshold, som i 2016 på hjemmebane fik EM-sølv og sidste år vandt VM i Rusland.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Knald eller fald for Preben Friis-Hauges lokale ambitioner

På onsdag står slaget om at blive den næste folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen og dermed noget af en skæbnedag for Preben Friis-Hauge med sine 22 år i lokalpolitik mod den 24-årige Morten Møller Sørensen, der af gode grunde har et mindre politisk CV. Venstres lokale medlemmer skal på onsdag pege på den, de tror på. De skal pege på ham, der kan sikre sig en af de 179 pladser i Folketinget. Der kan komme en tredje, fjerde og femte kandidat i dagene op til opstillingsmødet, men lige nu er der intet, der peger på, at det skulle blive tilfældet. Opstillingsfasen indtil nu har da også allerede haft det drama, den skulle have. Det er nemt at være bagklog, for havde der stået fem unge kandidater og kæmpet om pladsen, var der nok få, der havde efterlyst vidtåbne arme for alle aldersgrupper fra kredsbestyrelsens side. Tilfældet kunne også have været, at Preben Friis-Hauge og andre kandidater i 50'erne havde brugt deres gode ret til at stille op, uanset kredsbestyrelsens ønskealder for kandidater. Sådan gik det ikke. Kritikken lød, da der kun stod én 24-årig mand og ønskede at blive folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen. Så gik den interne maskine i gang, og både under og efter presset på kredsbestyrelsens Jørgen Nielbæk fik Preben Friis-Hauge god opmærksomhed.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];