Annonce
Varde

Beredskab fik travlt: Var lige færdig med en brand da en ny melding kom

Sydvestjysk Brandvæsens indsatsleder i Varde Kommune havde travlt lørdag eftermiddag. Foto Lars Fahrendorff.

Varde/Nr. Nebel: Indenfor ganske kort tid måtte Sydvestjysk Brandvæsen rykke ud til to brande lørdag eftermiddag. De kom som perler på en snor, konstaterer indsatsleder Leif Erichsen.

Først og fremmest rykkede beredskabet til melding om en naturbrand i det militære øvelsesterræn i Varde.

Der var gang i noget militær aktivitet, der resulterede i en brand, der bredte sig over omkring 5- 600 kvadratmeter ved plantagen.

- Men militæret havde selv taget sig af det meste, så der efterslukkede vi, siger indsatslederen. Han nåede dog knap sin bil, inden den var gal igen.

Annonce

Minigraver udbrændt

- Lige som vi var ved at afslutte på militærområdet kom en melding om en ny brand ude ved Nr. Nebel, siger indsatslederen.

Den melding kom klokken 14.34 - 59 minutter senere end den første melding. Her var der brand i en minigraver.

Gravemaskinen var indsat til arbejdet med at lægge dræn på en mark på Bækhusvej, og den var overtændt, da brandvæsenet kom frem.

- Så den er der ikke meget tilbage af. Vi slukkede branden, og det var så det, siger indsatslederen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce