Annonce
Haderslev

Beregninger af F-35-støj skal laves om

Koncerndirektør Per Pugholm Olsen fra Forsvarsministeriet havde håbet, at støjberegninger og kompensationsmodeller kunne have været klar til borgermødet i Vojens den 6. december. Det lykkes ikke. Arkivfoto: Jacob Schultz

Forsvarsministeriet holder borgermøde i Vojens-Hallerne 6. december. Borgerne må vente på at få resultatet af flystøjsberegninger og kompensation til næste år.

Naboerne til Flyvestation Skrydstrup kommer til at vente til næste år, før de får resultatet af de flystøjsberegninger og kompensationsmodeller, som de ifølge planerne skulle være blevet præsenteret for på et borgermøde i begyndelsen af december i Vojens-hallerne.

- Det er frygtelig træls, fordi vi har stillet borgerne i udsigt, at de får resultaterne nu, og fordi de længe har gået i uvished, men vi har desværre måtte erkende, at vi ikke når i mål inden 6. december, siger koncernstyringsdirektør Per Pugholm Olsen fra Forsvarsministeriets departement.

Forsvarsministeriet har de seneste mange måneder arbejdet på at finde den rigtige balance mellem flyvesikkerhed, operative behov og flystøj. Arbejdet er dog komplekst, og det har nu vist sig, at ministeriet er nødt til at foretage en helt ny samlet genberegning af F-35-flystøjsberegningerne med efterfølgende kvalitetssikring. En flyveprofil på de kommende F-35-kampfly, der er blevet testet i simulator i USA i den forgangne uge, har gjort de nye beregninger nødvendige:

- Vi skal have vished for, at det er de helt rigtige beregninger, vi har, siger Per Pugholm Olsen.

Annonce

Fakta

Mødet i Vojens-Hallerne den 6. december er det fjerde i rækken af de offentlige møder, som Forsvarsministeriet inviterer til i forbindelse med indfasningen af F-35 på Fighter Wing Skrydstrup.

De første af de nye F-35 kampfly kommer til Skrydstrup i 2023.

Danmark har købt 27 fly, der skal afløse de mere end 40 år gamle F-16.

Knap en milliard kroner vil det koste, at gøre Fighter Wing Skrydstrup klar til flyene.

Nyt borgermøde

Borgermødet den 6. december vil fortsat blive gennemført.

- Vi vil ikke opføre os tøsedrengeagtigt, og vi vil bruge mødet til at orientere borgerne om den demonstrationsflyvning med et F-35 fly, der vil blive gennemført i andet kvartal af 2019, siger Per Pugholm Olsen og tilføjer:

- Og på mødet vil vi også indlede dialogen med borgerne om, hvor der blandt andet skal måles fra.

De nye beregninger vil sammen med kompensationsmodellen være klar i begyndelsen af det nye år:

- Og her vil vi så hurtigt som muligt indkalde til et nyt borgermøde, hvor de endelige flystøjsberegninger og kompensationsmodellen vil blive præsenteret. Vi forventer dog først at kunne sætte dato på mødet i starten af 2019, siger Per Pugholm Olsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ingen grund til Corona-panik

Så er dét sket, som vi længe har vidst var overvejende sandsynligt: Coronavirus er kommet inden for landets grænser. En medarbejder ved TV2 har været på ferie i Italien og har med sig hjem fra skiferien bragt virussen, og nu træder det danske virusberedskab i kraft. Det må vi have tiltro til, men allerede nu meldes om butikker, der tømmes for håndsprit, og andre reaktioner, som kunne være forløbere for egentlig panik, og det er der ingen grund til. Omend mange er døde af Coronavirusen særligt omkring epicentret i millionbyen Wuhan i Kina, er den ikke, som vi også forleden bemærkede på denne plads, særlig farlig. Det foreløbigt største studie af den nye Coronavirus, Covid 19, fra Kina viser, at der er en dødelighed på 2,3 procent hos en gruppe smittede, hvor eksempelvis den for nogle år siden så frygtede SARS-virus havde en dødelighed på ti procent. I farlighed minder Corona altså mest om en almindelig influenzavirus, og derfor skal vi heller ikke gå i panik og lukke landet ned, fordi smitten nu er kommet inden for landets grænser. Coronavirus smitter mellem mennesker nøjagtig som influenza gør, det vil sige ved nys og host samt ved direkte kontakt. Det betyder også, at man skal opføre sig nogenlunde på samme måde. Undgå at være for tæt på mennesker, der nyser og hoster, samt sørge for en god håndhygiejne. Som altid er ældre og svagelige særligt udsatte, mens børn ikke ser ud til i særlig grad at blive ramt. Selvfølgelig er det angstprovokerende, når vi i en globaliseret og rejselysten verden rammes af en virus, der indtil videre ingen vaccine er imod. Men alt tyder på, at denne virus er relativt harmløs, og udviklingen i Kina er sådan, at antallet af nye smittede har været faldende siden januar. Faldet er kommet, efter den kinesiske stat i begyndelsen groft undertrykte redelige lægers opråb om et problem, men efter man opgav at lyve herom, ser det ud til, at man er ved at få styr på situationen. I et åbent og oplyst samfund som det danske, er vi heldigvis fri for den slags mummespil.

Varde For abonnenter

Hun ville egentlig have ham tilbage: 31-årig mand dømt for dele intime billeder af sin ekskæreste

Annonce