Annonce
Erhverv

Radio24syv vil køre videre uden Berlingske Media som ejer

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
People Group og fremtrædende personer på Radio24syv vil køre radiostationen videre uden Berlingske.

Når Radio24syv søger om en sendetilladelse til at drive en DAB-kanal, bliver det uden den ene af de to hidtidige ejere i kredsen bag radiostationen.

Mediehuset Berlingske Media vil ikke fremover være med i ejerkredsen, mens People Group fortsætter.

Det oplyser People Group i en pressemeddelelse.

Ud over People Group har flere af de fremtrædende ledere på radiostationen valgt at træde ind i ejerkredsen. Der er tale om de to nuværende programchefer Mads Brügger og Mikael Bertelsen.

Samtidig oplyser People Group, at hvis Radio24syv vinder sendetilladelsen til at drive en DAB-kanal, vil nuværende direktør Jørgen Ramskov blive formand for den kommende stations bestyrelse.

I meddelelsen betegnes det nuværende bestyrelsesmedlem Jakob Kvist som "den måske kommende direktør".

- Vi har været utrolig glade for samarbejdet med Berlingske Media igennem de første otte år, siger han i en meddelelse fra Peoples Group.

- Men nu er radioen klar til at stå på egne ben med en inhouse ejerkreds, som også inddrager dens kreative kræfter.

Ifølge Berlingskes direktør, Anders Krab-Johansen, sker opsplitningen udramatisk.

- Vi har været fødselshjælpere til en ny radiostation på det danske marked, som har overrasket de fleste. Samarbejdet har foregået upåklageligt. Vi respekterer, at de ledende kræfter på stationen foretrækker at drive projektet videre selv, siger han i meddelelsen.

Radio24syv har i forbindelse med den VLAK-regeringens medieforlig mistet sin plads på FM-båndet. I stedet har den fået mulighed for at søge sendetilladelse til en ny plads som DAB-kanal.

Det udbud afgøres 22. oktober. Her kommer Radio- og TV-nævnet med sin afgørelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce