Annonce
Udland

Berlinmurens fald formede Danmarks udenrigsminister

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) var på lejrskole, da Berlinmuren faldt. Murens fald har præget ham siden.

Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), var på lejrskole i London for 30 år siden, da Berlinmuren overraskende faldt. Genforeningen og den efterfølgende bølge af demokratisering formede ham.

Men det er ikke gået så godt, som man kunne håbe, fortæller Jeppe Kofod, der lørdag er i Berlin for at deltage i en markering af dagen.

- Europa står stadig med mange udfordringer, ikke mindst i Øst- og Centraleuropa. Det har ikke været en nem rejse, og vi er ikke i mål.

- I lande som Polen og Ungarn er retsstaten udfordret, og der er udfordringer udefra, hvor lande prøver at blande sig i Europas forhold.

- Så i dag synes jeg, skal minde om, at vi aldrig må tage det demokrati og den frihed, der kom efter murens fald, for givet. Udviklingen går ikke kun i én retning, og der skal kæmpes hver dag for at tage skridt frem i stedet for tilbage, siger Jeppe Kofod.

Her har Jeppe Kofod den tidligere opdeling mellem øst og vest i frisk erindring. Han voksede op på Bornholm, der ligger ganske tæt på det daværende Østtyskland.

- Det gjorde, at jeg blev mere aktiv og satte spørgsmålstegn ved, hvorfor andre ikke kunne have de friheder, vi havde. Og det formede mig, at politiske beslutninger og folkelige oprør kunne give så fundamentale forandringer, siger udenrigsministeren.

Lørdag skal Jeppe Kofod markere, at grænseposter og kontrol forsvandt i Berlin. Og at Europa kunne samles. Det sker, få dage før at hans regering indfører grænsekontrol mod Sverige.

Samtidig fastholder regeringen grænsekontrollen mod Tyskland.

- Det afspejler en verden, der ikke er så fredelig og sikker, som vi kunne ønske, eller som vi måske havde troet, den ville være for 30 år siden.

- Vi har terror, alvorlig grænseoverskridende kriminalitet og flygtningestrømme.

- Udfordringerne er stadig store for Europa, det må man ikke glemme. Men man må heller aldrig glemme, at murens fald og Europas samling i det store billede var og er godt og vigtigt for Danmark. Og Danmarks sikkerhed, siger Jeppe Kofod.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];