Annonce
Udland

Bernie Sanders nedtrapper valgkamp efter operation

Saul Loeb/Ritzau Scanpix

- Jeg tror, at vi kommer til at ændre stilen lidt, siger den 78-årige demokrat om sin valgkampagne.

Demokraten Bernie Sanders skruer ned for tempoet i sin kamp for at blive Demokraternes præsidentkandidat næste år.

Den 78-årige Sanders blev lørdag udskrevet fra et hospital i Las Vegas, efter at han havde gennemgået en operation efter et hjerteanfald.

Han har nu meddelt fra sit hjem i den lille nordvestlige delstat Vermont, som er en del af New England, at han trapper ned.

- Vi har i nogle tilfælde holdt fem eller seks møder om dagen og tre eller fire bymøder. Jeg tror ikke, at jeg kommer til at fortsætte på samme måde, siger han.

Men Sanders understreger, at han absolut fortsætter med at deltage aktivt i valgkampen.

- Men jeg tror, at vi kommer til at ændre stilen lidt, så jeg har kræfterne til at gør det, som jeg skal gøre, siger han.

Ifølge hjemmesiden People sørger Sanders også over et dødsfald i familien. Hans svigerdatter Rainè Riggs døde i weekenden efter at have fået en kræftdiagnose få dage tidligere. Hun blev 46 år.

Sanders er den ældste kandidat som kæmper om præsidentposten ved valget i november næste år. Han har i den seneste tid mistet terræn til rivalen Elizabeth Warren.

Senator Sanders blev i sidste uge diagnosticeret med et myokardieinfarkt (en blodprop i hjertet, red.). To stenter blev indopereret i en blokeret hjertearterie i rette tid. En stent er et kort, perforeret metalrør.

Bernie Sanders forsøgte også i 2016 at blive Demokraternes præsidentkandidat, men tabte nomineringen til Hillary Clinton.

Sanders kalder sig demokratisk socialist. Han fremhævede under sin valgkamp i 2016 Danmark som et land, USA bør bestræbe sig på at efterligne. Særligt Danmarks velfærdsstat er ifølge Bernie Sanders forbilledlig.

Hidtil har tidligere vicepræsident Joe Biden haft en solid føring blandt de demokratiske kandidater i langt de fleste stater.

Biden har et forspring på godt ti procentpoint, når man måler på landsplan. Her står Biden til 30 procent og senator Elizabeth Warren til knap 20, skrev nyhedsbureauet Reuters efter Sanders indlæggelse.

Men Warren har gennem de seneste uger langsomt bevæget sig opad i målingerne. Det er mest sket på bekostning af Bernie Sanders, som på landsplan har 16,6 procent af de demokratiske vælgere bag sig.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce