Esbjerg: Det skete en mørk nat på Tingvejen. To store særtransporter med tonstunge dele til en vindmølle nærmede sig langsomt rundkørslen ved motorvejen mod Esbjerg.
Bagved kørte de velkendte to følgebiler med advarselstavler og spærrede for al trafik bagfra, så ingen kunne forsøge at overhale transporterne.
Et nav og en generator til en vindmølle sendte transportens to vogntog op på en samlet vægt på næsten 500 ton.
- Vi kørte to biler ved siden af hinanden for at spærre kørebanen og eventuelt få bilerne ind til siden i en asfaltlomme, indtil transporterne var gennem rundkørslen, fortæller følgechauffør Brian Jensen, som fik et chok den fredag nat.
Om 14 dage skal han møde i retten i Esbjerg og vidne mod føreren af den bil, der kørte forrest i køen bag de to følgebiler.
En bil slingrer pludselig
Mens den store transport bevægede sig gennem den mørke nat, begyndte den forreste personbil i køen at slingre fra side til side. Det var et kritisk sted, hvor de store transporter skulle forbi et helleanlæg og ud over rabatten.
En kollega går ude langs vejen for at fjerne vejskilte, så de ikke bliver ramt af de store vindmølledele.
Ved 23-tiden sker det så: En bilist i køen slingrer pludselig, mens han ligger forrest i køen. Og uden varsel kører bilisten op i Brian Jensens følgebil og smadrer ind i bagenden med 40-45 km/t.
- Jeg melder "følgebil påkørt", så alle stopper, jeg hopper ud af bilen og får sammen med min kollega hevet manden ud af bilen. Han er gal og helt rundt på gulvet, fortæller Brian Jensen.
Han gætter på, at manden i bilen var ved at falde i søvn, da han trykkede på speederen.
- Han fattede ingenting, da vi stod med ham og ventede på politiet, husker han.
Lappet sammen med gaffatape
Først en lille times tid senere, da der er ryddet op, og politiet har lavet deres afhøringer, og Brian Jensens bil er lappet sammen med gaffatape og ståltråd, kan transporten med de to store vogntog og seks-otte følgebiler fortsætte mod havnen.
Følgebilen er repareret midlertidigt, men skal tages ud af drift i 14 dage, når den skal repareres.
Alt tyder på, at bilisten var beruset, da ham kørte ind i følgebilen - og han skal da også møde i retten som tiltalt for spirituskørsel.
Strammere regler
Denne episode er blot en af seks reelle ulykker eller nærved-ulykker ved vindmølletransporter til Esbjerg Havn det seneste år.
Episoderne understreger Brian Jensens og hans kollegers ønske om, at myndighederne får mere information ud til trafikanterne om reglerne for særtransporter.
Han savner jordnære forklaringer på, hvordan særtransporter foregår, og hvilke beføjelser følgepersonalet har til at regulere og stoppe færdslen af hensyn til alles sikkerhed.
- Alt for mange bilister forstår ikke vores arbejde. Vi følger særtransporterne for at redde liv ved at forhindre ulykker og sikre, at alle kommer uskadte hjem, siger Brian Jensen.
Han og hans kolleger arbejder også på, at teoriundervisningen til kørekort skal rumme obligatorisk pensum om særtransporter. Det har de foreslået Færdselsstyrelsen, der har ansvaret for undervisningen til kørekort.
De har også kontaktet Dansk Kørerlærer-Union for at få dem til at fortælle om reglerne i undervisningen af nye trafikanter.
Kørelærernes landsformand, Bent Grue, bekræfter i et svar, at regler for særtransporter ikke er del af køreskolernes undervisningspensum.
- Men det er ikke ensbetydende med, at det ikke bliver nævnt i undervisningen. Jeg tror, det er meget forskelligt fra kørelærer til kørelærer, hedder det i Bent Grues svar til chaufførerne, hvori han fastslår, at skal det være obligatorisk, er det Færdselsstyrelsen ansvar.
Brian Jensen fortæller, at heller ikke Færdselsstyrelsen foretager sig noget i sagen, så nu har han sammen med kolleger lavet en folder, som de deler ud til interesserede.
Men følgechaufførerne mener fortsat, at der er behov for en officiel oplysningskampagne om reglerne for særtransporter og følgebiler med fokus på følgepersonalets myndighed og opgaver på kørebanen og i trafikken i rundkørsler og lyskryds.
Vi følger den trafikale situation
Færdselsstyrelsen har i et svar til JydskeVestkysten oplyst, at man løbende følger, om kørekortuddannelsen skal tilpasses, så indholdet er i overensstemmelse med de trafikale situationer, som trafikanterne møder ude i trafikken.
"I forbindelse med styrelsens arbejde med kørekortuddannelsen og færdselssikkerheden
generelt tager vi selvfølgelig borgernes og virksomhedernes input til os og bruger det i vores kontinuerlige arbejde med at tilpasse og udvikle kørekortuddannelsen," hedder det i svaret.
Vindmølletransporternes følgepersonale vil også selv have mere uddannelse og beføjelser til at bruge røde advarselslys, så de kan stoppe trafikken helt og rydde hele vejbanen, når det er nødvendigt.
Vindmøllerne bliver større og større
Planer om kæmpe vindmølletransporter med en bredde helt op til ti meter gør deres ønske højaktuelt, for vindmøllerne bliver højere og større, og de store særtransporter med vindmøller fylder mere og mere på vejene.
- Det er der mange, der har svært ved at forstå, konstaterer Brian Jensen.
- Men vi kører jo ikke på vejene med de store særtransporter, fordi vi vil genere trafikken. Følgebilerne skal sikre, at alle kommer sikkert og uskadte hjem, fortsætter han.
De farlige situationer opstår ifølge Brian Jensen, når folk ikke har tålmodighed til at stoppe op, køre langsomt eller holde i kø. Det er typisk, når særtransporterne skal gennem rundkørsler, kryds og andre smalle trafikpunkter.
- Det her er alvorligt. Vi har kolleger, der har forladt jobbet, fordi de har været udsat for bilister, som ikke følger deres anvisninger.
- Vi har beføjelser til at regulere trafikken helt på linje med politiet, fastslår han.
Trods gule blink, skilte på følgebilerne og en særlig uddannelse af personalet i bilerne og på kørebanen, så opstår der jævnligt farlige situationer.
To ud af seks alvorlige episoder det seneste år er beskrevet i særskilte artikler her, mens en helt aktuelt episode fandt sted den 2. maj i Ribe.
En vindmølletransport var på vej til Esbjerg Havn, da den skulle gennem en rundkørsel ved Ribe, som er udvidet med arealer til de tunge transporter.
Her valgte en modkørende bilist at trodse afspærringer og overhalingsforbud og køre modsat kørselsretningen i rundkørslen for at presse sig foran særtransporten.
- Det er knaldhamrende ulovligt, og transportens chauffør måtte klodse bremserne for ikke at påkøre bilen. Heldigvis kørte transporten meget langsomt gennem rundkørslen, så den stoppede, før der skete noget, fortæller Brian Jensen.
Ønsker røde blink
- De mange eksempler viser, at bilisterne ikke får nok information om, at vi fylder på vejene og hvorfor, mener Brian Jensen.
Hvad laver følgebilernes folk
- Særtransporter, der overskrider de normale mål for lastbiler, vil typisk være ledsaget af en eller flere ledsage- eller følgebiler.
- Ledsagebiler foran transporten skal advare og eventuelt stoppe modkørende lastbiler og busser, der ikke kan passere transporten, ligesom eventuelt fjerner vejskilte. I nogle tilfælde ved helleanlæg og lignende er det nødvendigt at stoppe al trafik i kortere perioder.
- Normalt kan modkørende passere transporten, men advares du med et stopskilt, skal du stoppe og rette dig efter følgepersonalets anvisninger. Følgepersonalet har ret til at regulere trafikken.
- En særtransport kan om nødvendigt køre den modsatte vej rundt i en rundkørsel.
- De store transporter vejer 100-600 ton.
- Vi har så forsøgt at få lov til at bruge røde blink på de virkelig brede transporter. Her er der simpelthen ikke plads til andre køretøjer på vejen. Derfor skal vi lede dem ind på p-pladser og sideveje, forklarer følgebils-chaufføren.
Men fra myndighedernes side er holdningen, at de røde blink er forbeholdt lufthavne, fortsætter han.
Han mener, at den øvrige trafik vil have lettere ved at genkende de helt store særtransporter, hvis de forsynes med røde blink.
- Så vil bilisterne i god tid være forberedt på, at de vil blive bedt om at forlade vejen, så snart det er muligt, så vindmølletransporten kan komme igennem, siger Brian Jensen.
I dag ledsages vindmølletransporterne af følgebiler med advarselsskilte og gule blink, ligesom følgepersonalet bærer gule veste eller jakker, og de har en særlig uddannelse og et bevis på deres uddannelse.
