Annonce
Tarm

Besøgstal: Bibliotekerne er langt under landsgennemsnittet - men chefen er tilfreds

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne havde 219.000 besøg i 2018. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne havde 219.000 besøg i 2018. Målt pr. indbygger er det langt under landsgennemsnittet, men bibliotekerne er aktive for at lokke folk indenfor.

RINGKØBING-SKJERN: Hvis alle borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune gik på biblioteket tre gange mere om året, så ville antallet af biblioteksbesøg pr. indbygger være over landsgennemsnittet.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Angivet med decimaltal går borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune i gennemsnit på biblioteket 3,8 gange årligt, mens man på landsplan besøger biblioteket 6,4 gange årligt.

Listen topper med borgerne i Gribskov, der frekventerer biblioteket 23,1 gange i løbet af årets 12 måneder. Ringkøbing Skjern Bibliotekerne havde 219.000 besøg i 2018, og året før var det 221.000 besøg.

Men det er forventeligt, at kommunens biblioteker ligger under landsgennemsnittet, hvis man spørger bibliotekschef Per Høgh Sørensen.

Bibliotekerne i Ringkøbing-Skjern Kommune ligger nemlig i den nedre ende af skalaen, når det kommer til biblioteksbudgetter.

Desuden er en del af forklaringen, at der i større byer er mange studerende, og noget af det, der lokalt er efterspurgt, er steder, hvor studerende kan komme og arbejde på deres opgaver. Det lægger indretningen ikke op til på de lokale biblioteker. Eksempelvis er der mange studerende, der i Ringkøbing sidder i Rådhushallen og så går ind og bruger biblioteket derfra.

- Vi når aldrig op på landsgennemsnittet. Et eksempel er Herning, hvor antallet af materialer fylder mindre, men hvor der kommer mange ind til andre aktiviteter. Vi ligger jo heller ikke på gågaden og vi er ikke en storby, så kulturen er en helt anden. Vi er godt tilfredse, men selvfølgelig kan besøgstallet blive bedre, siger Per Høgh Sørensen, der peger på, at det selvfølgelig er en del af bibliotekets strategi at tiltrække flere brugere.

Annonce

Låner gerne lokaler ud

I Vestjylland er et bibliotek et sted, hvor man kommer ind og låner bøger på samme måde, som man altid har gjort det.

I andre kommuner ser man mere bibliotekerne som et slags kulturhus, der har meget andet på hylderne end bøger.

Det er også den retning, Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne vil udvikle sig i, for biblioteket er et oplagt mødested for borgerne om deres fritidsinteresser. Det kan være strikkeklubber, brætspilsaftener og studiekredse, og Per Høgh Sørensen forklarer, at personalet er meget opsøgende med at finde foreninger, som måske mangler et lokale, men ikke kender muligheden for at få det på biblioteket.

Nok er det begrænset, hvor mange deciderede mødelokaler biblioteket råder over, men det fungerer også fint, at aktiviteterne sker i en del af et stort fællesrum.

- Vi lægger gerne lokaler til noget, der er i relation til det folkeoplysende element, fortæller Per Høgh Sørensen.

Bibliotekernes efterårskatalog er netop kommet ud, og der er sammensat et meget bredt program af aktiviteter, så der er lidt for enhver smag. Det er et eksempel på, at det lykkes at strække midlerne, selvom Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne sammenlignet med andre biblioteker ikke har det enormt store budget.

- Ser man på vores udgifter, er det ikke personalet, der fylder ret meget. Det, der fylder noget, er det, der er rettet mod borgerne, forklarer Per Høgh Sørensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Plejehjem forvekslede to beboere: Datter fik besked om sin mors død alt for sent

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce