Annonce
Esbjerg

Minister besøger tv-station truet af besparelser

Per Rosenberg fra TV-Glad er et af de mest kendte ansigter udadtil. Han er en glad mand på key-board. Her ses han sidste år, hvor han ved en messe underholdt med blandet julemusik og dansktop-musik. Arkivfoto: André Thorup
Peter Hummelgaard Thomsen (S) besøger mandag 2. december TV-Glad i Esbjerg. Det er det lokale folketingsmedlem og tidligere formand for TV-Glad i Esbjerg, Anders Kronborg (S), som har inviteret partifællen på besøg på tv-stationen, hvis tilbud i Esbjerg lige nu er truet som følge af kommunale besparelser.

Esbjerg Kommune: Indtil videre er TV-Glads skæbne i Esbjerg uafklaret, men det kan være afgjort, om tv-stationen, der er et beskyttet beskæftigelsestilbud, undgår sparekniven, når landets beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard Thomsen (S), mandag den 2. december besøger TV-Glad i Esbjerg.

Det er Esbjergs lokale folketingsmedlem og tidligere formand for TV-Glad i Esbjerg, Anders Kronborg (S), som har inviteret beskæftigelsesministeren på besøg. Anders Kronborg glæder sig til at vise beskæftigelsesministeren den mangfoldighed, livsglæde, kreativitet og rummelighed, som er kendetegnende ved TV-Glad.

- TV-Glad har på mange måder været med til at sætte det rummelige arbejdsmarked og plads til forskellighed i fokus. På TV-Glad er forskelligheden og rummeligheden en stor kvalitet, og det er en meget vigtig kulturinstitution, for TV-Glad er med til at synliggøre for et større publikum, at vi alle kan noget, og vi alle kan bidrage med noget, siger Anders Kronborg.

Annonce

Kort om

  • Esbjerg Kommune har en samarbejdsaftale med TV-Glad Fonden om otte pladser. Tilbuddet er enten hos TV-Glad eller Glad Zoo. Hvis politikerne i Social & Arbejdsmarkedsudvalget beslutter at fastholde spareforslaget, skal borgerne tilbydes beskyttet beskæftigelse i et af kommunens egne tilbud, som alle er en del af Udviklingscenter Vest, (Naturværkstedet, Energivej og Beskæftigelsen Pile Alle i Ribe) eller alternativt et tilbud under jobcentret.
  • Beskæftigelsesministeren besøger Tv-Glad i tidsrummet 11.30-12.30. Også udvalgte Socialdemokratiske byrådsmedlemmer, kredsformand og formanden for LO-Vest er inviteret med til besøget.

Forhandlinger

I forbindelse med budgetforhandlingerne indgik et flertal af byrådets partier - Venstre, Socialdemokratiet, De Radikale, Borgerlisten og Dansk Folkeparti - et forlig, hvori der lå meget store besparelser på det kommunale budget, herunder en handleplan på Social & Arbejdsmarkedsområdet, hvor et af punkterne var en udfasning og de facto lukning af kommunale TV-Glad-pladser i Esbjerg. I øjeblikket summer Social & Arbejdsmarkedet over, om besparelsen skal tages, og det ventes, at der træffes en beslutning på næstkommende udvalgsmøde.

Ifølge borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) har forligspartierne afsat 5,5 millioner kroner i det første budgetår, der skal bruges til at afbøde de værste konsekvenser af de kommende besparelser.

- I den forbindelse er forvaltningen kommet med et oplæg til udvalget, og et af punkterne er, at pladserne hos TV-Glad friholdes for besparelser. Men det er helt op til udvalget, hvor de 5,5 millioner kroner skal anvendes, og det drøfter udvalget på dets kommende møde, forklarer Jesper Frost Rasmussen.

Unikt for Danmark

I mellem tiden går Anders Kronborg så vidt som til at kalde TV-Glad for noget unikt i Danmark.

- I min tid som formand for TV-Glad i Esbjerg var jeg imponeret over, hvordan TV-Glad var med til at sætte fokus på udviklingshæmmede og personer med handicap. På en god måde har de været med til at give danskerne en større forståelse for disse menneskers udfordringer, men også, at de kan en helt masse, siger Anders Kronborg, der ikke er i tvivl om, at beskæftigelsesministeren vil få gode input med hjem til ministeriet.

- I en tid hvor vi alle har meget travlt og hvor arbejdspresset er stort, så er det vigtigt, at vi nogle gange stopper op og spørger, om vi nu også husker at give plads til at få alle med. Jeg tror faktisk, at hele samfundet kan drage nytte af denne livsfilosofi, som kendetegner TV-Glad, siger Anders Kronborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Erhverv

Havnevirksomheder bekymrede over at ny havnevision skal hastes igennem

Annonce