Annonce
Haderslev

Beskæftigelsesministeren accepterer redegørelse om spareplan

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har bebudet et snarligt besøg i Haderslev, hvor han gerne vil høre om, hvordan man på Haderslev jobcenter møder borgerne. Arkivfoto. Connie Bøgwad Schmidt
Efter to redegørelser har beskæftigelsesministen godtaget Haderslev Kommunes redegørelse om den såkaldte indsatsplan, men han lægger ikke skjul på, at han synes, det har været en ærgerlig sag. Udvalgsformand Jon Krongaard (DF) er glad for ministerens svar, som han mener viser, at der aldrig var noget galt med planen. Finn Lykkeskov (S) er uenig.
Annonce

HADERSLEV: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har har godtaget Haderslev Kommunes redegørelse om kommunens indsatplan, men han lægger heller ikke skjul på, at planen var kluntet formuleret:

- Jeg er tilfreds med, at I kan redegøre for, hvordan I agerer inden for lovens rammer - om end jeg er ærgerlig over, at der i første omgang var grundlag for tvivl. For mig at se, hænger det meget sammen med både fremstilling og konkrete formuleringer i de besparelsesinitiativer, som kommunen vedtog. Jeg noterer mig også, at I har fundet anledning til at beklage overfor 3F, at I uforvarende signalerede noget andet, end I ønskede, skriver ministeren i sit svar, hvor han også pointerer, hvad han forstår ud af redegørelsen:

- Jeg har noteret mig, at det fremgår af redegørelsen: at alle sagsafgørelser i kommunen hviler på individuelle afgørelser. At sagsbehandlingen i kommunen ikke tilrettelægges med henblik på at forsinke afgørelser. At der ikke foreligger instrukser til medarbejdere, der som kommunen oplyser kan ”fortolkes som en modarbejdelse af ovennævnte”. At Haderslev Kommune ikke har adkomst til at ændre sanktionspraksis hos a-kasser."

Altsammen ting, der ikke fremgik klart af planen, som krævede, ikke blot en, men to redegørelser.

Jeg er tilfreds med, at I kan redegøre for, hvordan I agerer inden for lovens rammer - om end jeg er ærgerlig over, at der i første omgang var grundlag for tvivl. For mig at se, hænger det meget sammen med både fremstilling og konkrete formuleringer i de besparelsesinitiativer, som kommunen vedtog.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)

Annonce

Planen

Indsatsplanen, der landede på ministerens bord, stod blandt andet, at borgere først kunne tilkendes ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, når de havde været i seks måneders virksomhedsforløb. Det ville forlænge sagsbehandlingen. Det blev fra flere sider vurderet ulovligt, blandt andet af professor i socialret Kirsten Ketscher, der i slutningen af oktober sagde til TV Syd:

- Man kan ikke reducere folks individuelle rettigheder, fordi man gerne vil nå nogle måltal i et budget. Hvis der er flere førtidspensionister, end kommunen regner med, så er det bare sådan, det er.

Dertil stod der i planen, at man ville "anvende en fortolkning af lovgivningen til at afvise sager... (for eksempel ansøgninger om kontanthjælp, red.)". Vurderingen var, at man med den tilgang kunne afvise fem til 10 procent af nystartede sager.

I planen stod også, at man i højere grad ville sanktionere ledige, Det vil sige inddrage ydelser og lignende, og at man "opfordre a-kasserne til i højere grad at sanktionere deres medlemmer".

Derudover skulle der sættet ind overfor tilgangen til revalidering, der fremover maksimalt skulle udgøre to personer pr. måned.

Ordlyden af planen og bekymringen for lovligheden af den, nåede også beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, der straks og i utvetydige vendinger bad Haderslev Kommune om en redegørelse. Den modtog han midt i november, men ministeren mente, den var ufuldstændig og bad derfor om en ny redegørelse, som han fik primo december.

Annonce

Plan var ikke kluntet

Jon Krongaard (DF), der er formand for beskæftigelse- og integrationsudvalget er glad for ministerens seneste svar:

- Det er dejligt, at ministeren er tilfreds med vores redegørelse, men der har heller aldrig været noget galt med planen.

- Var planen kluntet formuleret, siden den kunne blive en sag?

- Nej, slet ikke, den blev bare forkert tolket af nogen der ikke var tilstede, da planen blev vedtaget, og så blev det en politisk sag, men det er dejligt, at der ikke længere er tvivl om planens lovlighed.

Finn Lykkeskov, der også er medlem af udvalget er ligeså glad for ministerens svar, men han mener i høj grad der er behov for at få skrevet planen på en måde, så den kan forstås i første hug:

- Det duer ikke vi har en plan der kræver to redegørelser til en minister. Vi skal have en plan som alle kan forstå første gang den læses, alt andet er urimeligt, derfor bør den skrives om.

Peter Hummelgaard har bebudet et besøg i Haderslev Kommune, datoen er endnu ikke fastlagt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Tidligere JydskeVestkysten-chef giver ledelsen en ordentlig kindhest: - I bør overveje at lukke avisen, inden det bliver pinligt

Annonce