Annonce
Trekantområdet

Ægtepar fra Trelde i karantæne efter coronafrygt: Får ingen information

Fredericia Dagblad har tidligere skrevet om Søren Christensen (tv.) og Hanne Christensen (th.) i forbindelse med, at de er frivillige som netværksfamilie for Dansk Flygtningehjælp. De blev tirsdag sat i karantæne på et hotel på den spanske ø Tenerife, efter at en turist er blevet smittet med coronavirus. Privatfoto
Ægteparret Hanne og Søren Christensen, der bor i Trelde, er i øjeblikekt i karantæne på deres hotelværelse på den spanske ø Tenerife. Karantænen sker som følge af, at en italiensk turist, der har boet på hotellet, er smittet med coronavirus.
Annonce

Fredericia/Tenerife: Den omsiggribende coronavirus har nu fået konsekvenser for et ægtepar fra Trelde, der er på ferie på Tenerife sammen med deres to børnebørn.

Søren Christensen fortæller i et interview til Podcasten Danmark, at han og hustruen Hanne Christensen er blevet bedt om at holde sig på deres hotelværelse. Det sker efter få dage efter, det blev konstateret, at en italiensk mand, der havde boet på hotellet, var smittet med virussen.

Tirsdag morgen lå der et A4-papir på deres hotelværelse, som var skubbet ind under døren. Af det fremgår det, at ikke måtte forlade deres værelse, indtil de får besked om andet.

Da Søren Christensen bliver interviewet af Podcasten Danmark, der ligesom Fredericia Dagblad er en del af Jysk Fynske Medier, er det fem en halv time siden, de fik beskeden. Han fortæller, at ægteparret efterhånden er frustrationen over manglen på information fra hotellet og de spanske myndigheder.

- I betragtning af at der nu er gået fem en halv time siden, vi fik beskeden, om at vi var i karantæne, og vi ikke har fået morgenmad eller oplysninger, så er det efterhånden en træls situation, siger han til Podcasten Danmark.

Annonce

Børnebørn sidder på et andet hotelværelse

I første omgang var Hanne og Søren Christensen ikke så bekymrede over situationen.

- Det første, man tænker er: "åh ja, lad dem lige trække vejret og finde ud af hvad de der foregår, hvad de kan gøre og så skal det nok gå alt sammen". Det er først op ad formiddagen, man begynder at tænke, om man ufrivilligt skal tilbringe 14 dage i det her hotelværelse. Det er ikke så rart - slet ikke når man er ledsaget af sine børnebørn, siger Søren Christensen, der uden held forsøgt at komme i kontakt med hotellet ved at ringe og skrive en mail.

Deres børnebørn på henholdsvis 13 og 16 år sidder på et andet hotelværelse, men Hanne og Søren Christensen har talt i telefon med dem.

Ægteparret har ikke dog fortrudt, at de tog af sted på ferien.

- Hvis du ringer igen om fem dage, og vi stadig sidder her, så vil svaret nok være et andet. Indtil videre går vi da ud fra, at det må vi bare tage, som det kommer, og så rejser vi hjem på fredag som planlagt, men det kan jo hurtigt ændre sig, siger Søren Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialdemokrat: Forskel på byer

Annonce