Annonce
Sønderborg

Beskidt pizzeria straffet: Indehaver er rasende

Oasen Pizza i Sønderborg er blevet straffet af Fødevarestyrelsen. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Oasen Pizza i Sønderborg har indkasseret sur smiley og bøde for dårlig rengøring. Latterligt mener ejeren, som nu har klaget.

Sønderborg: Sur smiley og en bøde på 5.000 kroner. Det var udfaldet af et besøg af Fødevarestyrelsen hos Oasen Pizza på den øvre del af gågaden i Sønderborg.

Årsagen var store problemer med rengøringen, men den køber virksomhedens ejer ikke.

- Vi har kun fået glade smiley'er, de to år vi har haft pizzeriaet, og så får vi en sur smiley for det der. Det er helt utilfredsstillende, siger Sama Fares, som sammen med sin mand ejer Oasen Pizza.

Det fremgår af kontrolrapporten, at Fødevarestyrelsen fandt 12 steder i kølerum, tilvirkeområde og opvaskerum, hvor rengøringen var for dårlig.

Dør til kølerum fremstod med belægninger omkring håndtag og formodet skimmel langs kanter. Kummefrysere, trappe, gulve og bord ved opvasker var mangelfuldt rengjort samt spolerarm i opvaskemaskine med kraftig kalkdannelse og indtørrede madrester.

Kondensator i kølerum fremstod med formodet skimmel og mørke belægninger, sæbedispenser med tydelige belægninger og hylder ved reol havde stadig transportfolie på, der var itu og beskidte.

Annonce
Vi er sure og trætte af at blive hakket ned for latterlige ting. Vi går meget op i hygiejnen, og det her siger ikke noget om fødevaresikkerheden

Sama Fares, ejer

Myndighederne kommer igen

Pizzeria-ejer Sama Fares medgiver, at rengøringen kunne have været bedre, men kan ikke forstå, hvordan det kunne udløse en sur smiley og bøde. Hun påpeger desuden, at kontrollanten var 'ny'.

- Vi er sure og trætte af at blive hakket ned for latterlige ting som sæbedispenser, reol med transportfolie og gummilister. Vi går meget op i hygiejnen, og det her siger ikke noget om fødevaresikkerheden, uddyber Sama Fares.

Der var ikke kun problemer med rengøringen hos Oasen Pizza under sidste uges besøg. Virksomheden fik også en indskærpelse - en slags løftet pegefinger - for dårlig vedligeholdelse. Kontrollanten påpegede, at lokaler, hvor der fandtes fødevarer, skulle holdes i god stand.

Det skete efter kontrollanten blandt andet havde fundet gulvfliser i tilvirkeområdet og trappetrin, der var itu samt flere skæreplanker, der fremstod meget slidte, hvilket vil blive fulgt op på i en opfølgende kontrol pizzeriaet selv skal betale for.

Oasen Pizza har ikke accepteret straffen og derfor indsendt en klage til Fødevarestyrelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Ansatte er dybt skuffede over lukning af Danfoss-fabrik: Jeg troede fandeme, det var løgn

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Danmark For abonnenter

Smittede patienter: Kirurgs hudlidelse kan have kostet Henrik fra Fanø hans nye hofte

Danmark

Hudsygdom kan være skyld patienters infektioner: Nu er kirurgens allergi blevet fastslået

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];