Annonce
Læserbrev

Besparelser. Bevar vores fælles hukommelse

Forslaget om at fusionere Byhistorisk Arkiv med Esbjerg Museum er en virkelig dårlig idé.

Esbjerg har vel efterhånden erfaret, at stordrift og fusioner kun er skrivebordsarbejde og på papiret en økonomisk løsning indenfor for eksempel plejehjem, daginstitutioner og skoler. Vi må også fokusere på kvalitet.

Byhistorisk Arkiv er en vigtig kulturinstitution i vores by. Det er en institution, der både passer på, værner om og anvender vore fortællinger.

Disse data bliver flittigt anvendt til formidling til byens borgere - ikke mindst til børn og unge i form af foredrag, udstillinger og publikationer. Meget dygtige faglige personer står til rådighed med hjælp og vejledning til borgerne. De opsporer begivenheder, sætter fokus på byens udvikling og på slægtsforskning og arbejder med digitalisering af dokumenter fra byens og havnenes fortid.

Der er opbygget respekt og tillid. Borgerne ved, hvor de kan opsøge informationer - og de ved, at de får hjælp.

Over 50 frivillige er medvirkende til, at Byhistorisk Arkiv er en succes. De sikrer, at vores historier bliver bevaret.

Af budgetforslaget fremgår det, at den tidligere tekniske skole skal sælges. Det vil betyde, at de fysiske rammer fjernes, og vi vil kun kunne stå tilbage og mindes det, der blev bygget op med flid, viden og dygtighed.

Byhistorisk Arkiv har sin egen helt specielle identitet. Her er åbenhed, hjælpsomhed og imødekommenhed, og jeg er bekymret for, at dette forslag vil sabotere noget, som vi alle er stolte af.

Hvad bliver de langsigtede konsekvenser af dette forslag?

Det er et benspænd for Esbjergs og borgernes historie.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce