Annonce
Læserbrev

Besparelser på skoleområdet

Annonce

Jeg har i JydskeVestkysten læst et indlæg fra lærerrådsformanden i Esbjerg Kommune, som er oprigtig kritisk overfor foreslåede besparelser på skoleområdet.

Der nævnes eksempler på, at der ved sygdom ikke længere kan indsættes vikarer i samme omfang. I stedet skal læreren i naboklassen have et kig med i den klasse, som er uden lærer. Den disposition er helt klart ledelsens opgave. Kunne den daglige ledelse eventuelt træde ind, og i større omfang end det åbenbart foregår, træde til som vikar. Det ville også trykke på knappen, der hedder, "vi er fælles om at løse pludselig opståede opgaver". Altså sammenhængskraft og fællesskab.

Jeg kunne godt tænke mig, at lærerne og specielt lærerrådsformanden i højere grad gik ind i opgaveløsningerne ved at komme med forslag, der tager udgangspunkt i de midler, der er til rådighed. Det er helt rimeligt at kritisere, ligesom det er rimeligt at ønske flere penge til sit eget område, som mange gange ses som det vigtigste område.

Det kunne være glædeligt, her i god tid før jul, at debatten i stedet kom til at dreje sig om, hvordan får vi mere ud af de samme penge. Overskriften kunne være Nærhedsreform, som nævnt af statsministeren. Ikke nogen socialdemokratisk opfindelse, udover ordet.

Det handler slet og ret om at pille diverse led af beslutningsprocesserne, og give ansvaret tilbage til det faglige personale med dyb respekt for den opgave, som den enkelte har påtaget sig, og har fagligheden til at løse.

Kom nu ind i kampen lærerrådsformand på vegne af dine dygtige medlemmer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os nu få den cykelbro

Annonce