Annonce
Esbjerg

Bilejer bestjålet ved højlys dag: Jeg tror, biltyven holdt øje med mig

Det var en bil som denne - en Peugeot 206 årgang 2006, der blev stjålet i Hjerting af en 19-årig biltyv. Privatfoto
Bil stjålet ved højlys dag i villakvarter i Hjerting. Ejeren var cyklet fra hjemmet kort før tyveriet. Bilen fundet med skader.
Annonce

Esbjerg: Biltyve hærger igen i Hjerting.  Søndag blev en Peugeot 206 stjålet ved højlys dag fra familien Ugelvigs villa på Bådsmandsvænget.

Meget tyder på, at den 19-årige tyv har overvåget villaen og holdt øje med bilens ejer, Marianne Ugelvig.

- Jeg føler, at biltyven har holdt øje med, at jeg kørte hjemmefra med min datter søndag eftermiddag. Bilen er stjålet i løbet af tre kvarter, fra jeg kørte, fortæller hun og ærgrer sig over det frække tyveri.

Tyveriet er dermed formentlig sket søndag mellem klokken 13.15 og 14.00.

Det usædvanlige biltyveri har vagt debat på Facebook-siden "For os der bor i Hjerting", hvor der også debatteres andre biltyverier, ligesom der er forslag om, at private skal gå rundt som en slags "natteravne "og holde øje med og snakke med de unge og andre i området i weekender og skoleferier for at forhindre indbrud i biler og tyverier.

Annonce

Bilen ikke brudt op

En bilkyndig kvinde undrer sig over, hvordan det er lykkedes at stjæle Marianne Ugelvigs moderne bil med startspærre og ratlås. Hverken dør eller ratlås er brudtop, og bilen har som nævnt startspærre, der normalt forhindrer, at man kan starte uden rette nøgle.


Jeg føler, at biltyven har holdt øje med, at jeg kørte hjemmefra med min datter søndag eftermiddag.

Marianne Ugelvig, Hjerting


Mariannes Ugelvigs bil er fra 2006, som er en model med startspærre. Hun har hørt, at det med moderne elektronisk udstyr er muligt af afbryde startspærren, mens hun har fjernbetjent centrallåsen.

- Jeg har ikke forstand på det, men jeg havde nøglen på mig hele tiden, så den er ikke brugt ved tyveriet, forklarer hun.

Annonce

Biltyv fanget af hundepatrulje

Bilen blev mandag morgen ved 02.00-tiden stoppet af en af politiets hundepatruljer, der opdagede den efterlyste bil på vejene ved St. Darum vest for Bramming.

Bilens fører - en 19-årig mand - blev anholdt og bragt til afhøring på politigården, ligesom bilen mandag morgen blev gennemgået for tyvekoster og andre effekter fra eventuel kriminalitet. Hvis der ikke bliver fundet spor af andre lovovertrædelser end biltyveriet, ventes gerningsmanden løsladt igen.

Mariannes bil har fået en del skrammer, som hun nu regner med skal repareres på bilens kaskoforsikring - selvrisikoen venter hun at hænge på selv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Fodbold

Riddersholm: - Jeg deler spillernes følelse. Vi er enormt skuffede

Annonce