Annonce
Læserbrev

Thorkild Iversen: Bestyrelsesmedlemmer i Bylderup Lendemark Vandværk er ikke legalt valgt

Annonce

Læserbrev: På sidste års Generalforsamling i/s Bylderup – Lendemark Vandværk stillede jeg et spørgsmål til dirigenten om formandens og kasserens valgbarhed ifølge vedtægterne, da de stod til genvalg, idet de ikke er medlemmer (grundejer) i vandværket og dermed ikke hæfter solidarisk med de øvrige medlemmer. Bestyrelsen var åbenbart i tvivl om, at en fuldmagt var nok til at besidde en bestyrelsespost og bad mig undersøge dette. (Står på deres hjemmeside).

Det har jeg nu gjort, og en juridisk konklusion er: At det kan de ikke ifølge vedtægter, selvom de blev genvalgt. De er derfor ikke legal valgt og må afgive deres poster til de valgte suppleanter.

Den 9. maj 2019 afholdt Vandrådet i Aabenraa kommune Repræsentantskabsmøde, og i deres referat står der, at eksklusion af forbruger ikke er tilladt for så at opkræve ny tilslutning. Vandværket kan lukke for vandet og opkræve betaling for åbning og de omkostninger, som det har medført at lukke og åbne for vandet

Alligevel har bestyrelsen ved lukning af vand på grund af manglende betaling opkrævet 26.250 kr. for ny tilslutning.

I/S Bylderup-Lendemark Vandværk, der er over 70 år gammel og ifølge deres referat fra 2019 står over for større renoveringer fremover, må det være oplagt at tilslutte sig kommunalt eller med Bylderup Bov Vandværk, der i 2020 bygger et nyt og større vandværk og dermed fremtidssikrer et stabilt og nyt vandværk.

Det undrer mig i øvrigt, at der ikke er blevet indkaldt til et ekstraordinært møde om sagen. Ligeledes undrer det mig, at hverken vedtægter eller regnskab fremgår på vandværkets hjemmeside.

Det må nu være op til medlemmerne at afgøre, om de fortsat vil have en bestyrelse med en formand og kasserer, der ikke hæfter økonomisk sammen med Vandværkets medlemmer og omgår vedtægterne, men kører deres eget løb.

Redaktionel bemærkning: Bestyrelsen i I/S Bylderup-Lendemark Vandværk har ikke ønsket at kommentere læserbrevet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Kritisk corona-udvikling: Smitten stiger stadig i Kolding og Esbjerg

Danmark

På kanten af kaninhullet

Varde

Birgit fulgte sin mand i døden

Annonce