Annonce
Læserbrev

Besværlig klimapolitik, eller hvad er der galt?

Læserbrev: Klimapolitikken burde handle om at spare på den sorte energi og tilgodese den grønne energi.

Gør den så det? Af lokale medier kan læses, at der i forbindelse med klager fra nærliggende beboelser til Trafikhavnen over støj fra havnen er kommet en udmelding fra havnedirektøren.

Meldingen går ud på, at havnen gerne vil gøre det muligt, at skibene kan få landstrøm. Det vil sige at få opstillet standere på havnen, hvorfra skibene kan trække strøm til deres daglige gøremål.

Men hold nu fast. Esbjerg Havn skal søge Energistyrelsen om selv at få lov til at lave strøm. Og en længere forklaring om det komplicerede i dette, selv at lave strøm. Den ordning kan så være på plads i 2025.

Hold nu endnu mere fast, hvad er der i vejen for at etablere standere (flere end der er i øjeblikket) på havnen?

Jow, ser du, det er afgiftsystemet, der bestemmer, at havnen skal købe tilgang til at bruge energinettet.

Det er ganske enkelt for dyrt for havnen, der jo skal sælge energien videre til skibene.

Er du med endnu? Staten ejer Energinettet, og har lige meldt ud med et oplæg til en klimalov, der ganske enkelt har det formål at spare på specielt den sorte energi.

Her er så et meget konkret projekt, hvor der kan spares på den sorte energi.

Hvem er det så, der bremser for den fornuftige besparelse, samt helt klart at kunne undgå unødig støj for omkringboende i det konkrete område?

Svaret er staten.

Der tales meget om en forenkling af diverse procedurer, og der er meldt ud fra flere kommuner om at forenklingen er meget presserende. Her er så i hvert fald en anledning til forenkling, hr. minister

Kom nu ind i kampen Dan Jørgensen, klimaminister i Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Annonce