Annonce
forside

Besynderlig sammenligning

Læserbrev: I et læserbrev i JydskeVestkysten den 30. november undrer Anni Grimm sig over, at det er tilladt at omskære drengebørn, når dyreværnsloven forbyder halekupering af hunde. Ud fra samme besynderlige logik kunne hun så også argumentere for, at forældre skal kunne sterilisere deres børn eller få dem aflivet, når man nu gerne må det med hunde.Nej, selvfølgelig, børn er ikke hunde og omvendt! Men det er en typisk retorik fra dem, der som Anni Grimm går ind for at forbyde drengeomskæring, der som bekendt er et ældgammelt og centralt ritual for flere religiøse mindretal, herunder jøderne.

Det er derfor glædeligt, at regeringen og de ansvarlige partier i Folketinget, inklusive Anni Grimms tidligere parti DF, har besluttet at gå imod en populistisk folkestemning udtrykt i et borgerforslag, og dermed sikret jøder og andre mindretal den fortsatte grundlovssikrede ret til at praktisere deres kultur. Således kan Danmark stadig leve op til vores høje idealer om religionsfrihed og beskyttelse af mindretal, som vi vil kendes for herhjemme og i udlandet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Kolding

Formand vil rulle udskældt besparelse tilbage: - Ældre skal bevare muligheden for at spise sammen

Annonce