Annonce
Esbjerg

Betalingsparkering og p-huse: 20 nye trafikprojekter på vej

Hvor skal der være cykelstier? Hvor og hvor længe må vi parkere og til hvilken pris? Hvor i indre by må der køre lastbiler? Hvor er der brug for fartbump? Alt det og meget mere har man fra politisk hånd fastlagt i en ny langsigtet plan for trafikken i midtbyen. Arkivfoto: Dorthe Lodberg
Sidste punktum er klar til at blive sat i trafikplanen for Esbjerg Midtby. Selvom der er tale om en omfattende plan, der dikterer den trafikale udvikling i Esbjerg Centrum de næste mange år, er der kun kommet få høringssvar.

Esbjerg: Den store trafikplan for midtbyen er nu et skridt tættere på at blive vedtaget. Planen har været undervejs i et års tid, og efter to måneders offentlig høring er man nu klar med de sidste justeringer.

Planen indeholder over 20 forskellige projekter og omfatter både betalingsparkering, store gadeombygninger, nye p-huse og flere cykelstier. Den røde tråd er bæredygtighed, og det overordnede mål er at skabe mere storbykvalitet ved at trække den gennemkørende trafik længere væk fra bykernen.

Men selv om der er tale om en omfattende plan, har den offentlige høring kun kastet 23 høringssvar af sig.

- Det er færre, end jeg havde regnet med, når man tager planens størrelse i betragtning. Til gengæld er kvaliteten af de svar, vi har fået, meget høj og vores borgermøde på Tobakken var velbesøgt og udbytterigt, siger formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (S).

Annonce

Trafikplanen

Formålet med Trafikplanen er at sætte rammerne for midtbyens trafikale udvikling. Planen understøtter et lokalplanforslag for centrum af Esbjerg, som ligeledes er på vej i høring.

Planen omfatter en række anlægsprojekter såsom gadeombygninger, fartdæmpningsprojekter, cykelstianlæg, anlæg for fodgængere, nye parkeringsfaciliteter, skiltning og etablering af et betalingsparkeringssystem mv.

De forskellige projekter, der udgør trafikplanen for midtbyen, skal indarbejdes i det kommunale budget, hvis de skal realiseres. Der er lavet forslag til budget 2020-2023 for i alt 42,6 millioner kroner. Beløbet dækker fem af de omkring 20 projekter.

Justeringer og tidsplaner

Flere borgere har udtrykt bekymring over kommunens planer om at skubbe den gennemkørende trafik længere ud og indføre betalingsparkering i bykernen. Det kan nemlig betyde, at en del af det høje parkeringstryk flytter ud i de bagvedliggende gader. Derfor skal parkeringsbelægningen overvåges nøje i blokkene mellem Nørregade og Frodesgade og i området ved Sydvestjysk Sygehus og Esbjerg Rådhus. Man vil også vente med at vedtage den endelige placering af det planlagte parkeringsanlæg i Rolfsgade, til man har dannet sig et overblik over, hvordan trafikplanens øvrige tiltag påvirker trafikken.

For at lette trykket på nederste del af Stormgade har man desuden besluttet at etablere en zone med maksimumhastighed på 40 kilometer i timen fra Nørregade til gågaden.

Selv om der med trafikplanen er lagt op til nogle markante justeringer af trafikken i midtbyen, er der ikke tale om en nu-og-her forandring, for der er ikke på forhånd afsat økonomi til at gennemføre projekterne, pointerer udvalgsformanden.

- Der er flere, der har haft indtryk af, at vi er tæt på at kunne gå i gang med det hele. Det er vi ikke. Der er tale om en langsigtet plan, som vi ikke har prioriteret penge til endnu. Det kommer til at tage flere år at gennemføre de her projekter, understreger Søren Heide Lambertsen.

Flere projekter end penge

I Teknik & Byggeudvalget håber man dog, at man allerede i næste budgetperiode kan finde penge til de første fem projekter. Øverst på ønskesedlen står omlægningerne i Strandbygade, Nørrebrogade, Havnegade og indførelse af lastbilsbegrænsning og betalingsparkering.

Det vil dog kræve en udskrivning på 42,6 millioner kroner. Med den nuværende økonomiske situation i Esbjerg Kommune venter der derfor en svær opgave.

- Vi står overfor en ekstraordinær økonomisk udfordring, og derfor tør jeg heller ikke spå om, hvad der kommer til at ske til budgetforhandlingerne. Det er heldigvis ikke alle projekter i trafikplanen, der er lige dyre at realisere. Betalingsparkeringsystemet er for eksempel ikke nær så dyrt, som en komplet omlægning af Strandbygade. Men jeg vil ikke foregribe begivenhedernes gang. Vi må se, hvad der sker, siger Søren Heide Lambertsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce