x
Annonce
Esbjerg

Betalingsparkering og p-huse: 20 nye trafikprojekter på vej

Hvor skal der være cykelstier? Hvor og hvor længe må vi parkere og til hvilken pris? Hvor i indre by må der køre lastbiler? Hvor er der brug for fartbump? Alt det og meget mere har man fra politisk hånd fastlagt i en ny langsigtet plan for trafikken i midtbyen. Arkivfoto: Dorthe Lodberg
Sidste punktum er klar til at blive sat i trafikplanen for Esbjerg Midtby. Selvom der er tale om en omfattende plan, der dikterer den trafikale udvikling i Esbjerg Centrum de næste mange år, er der kun kommet få høringssvar.

Esbjerg: Den store trafikplan for midtbyen er nu et skridt tættere på at blive vedtaget. Planen har været undervejs i et års tid, og efter to måneders offentlig høring er man nu klar med de sidste justeringer.

Planen indeholder over 20 forskellige projekter og omfatter både betalingsparkering, store gadeombygninger, nye p-huse og flere cykelstier. Den røde tråd er bæredygtighed, og det overordnede mål er at skabe mere storbykvalitet ved at trække den gennemkørende trafik længere væk fra bykernen.

Men selv om der er tale om en omfattende plan, har den offentlige høring kun kastet 23 høringssvar af sig.

- Det er færre, end jeg havde regnet med, når man tager planens størrelse i betragtning. Til gengæld er kvaliteten af de svar, vi har fået, meget høj og vores borgermøde på Tobakken var velbesøgt og udbytterigt, siger formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (S).

Annonce

Trafikplanen

Formålet med Trafikplanen er at sætte rammerne for midtbyens trafikale udvikling. Planen understøtter et lokalplanforslag for centrum af Esbjerg, som ligeledes er på vej i høring.

Planen omfatter en række anlægsprojekter såsom gadeombygninger, fartdæmpningsprojekter, cykelstianlæg, anlæg for fodgængere, nye parkeringsfaciliteter, skiltning og etablering af et betalingsparkeringssystem mv.

De forskellige projekter, der udgør trafikplanen for midtbyen, skal indarbejdes i det kommunale budget, hvis de skal realiseres. Der er lavet forslag til budget 2020-2023 for i alt 42,6 millioner kroner. Beløbet dækker fem af de omkring 20 projekter.

Justeringer og tidsplaner

Flere borgere har udtrykt bekymring over kommunens planer om at skubbe den gennemkørende trafik længere ud og indføre betalingsparkering i bykernen. Det kan nemlig betyde, at en del af det høje parkeringstryk flytter ud i de bagvedliggende gader. Derfor skal parkeringsbelægningen overvåges nøje i blokkene mellem Nørregade og Frodesgade og i området ved Sydvestjysk Sygehus og Esbjerg Rådhus. Man vil også vente med at vedtage den endelige placering af det planlagte parkeringsanlæg i Rolfsgade, til man har dannet sig et overblik over, hvordan trafikplanens øvrige tiltag påvirker trafikken.

For at lette trykket på nederste del af Stormgade har man desuden besluttet at etablere en zone med maksimumhastighed på 40 kilometer i timen fra Nørregade til gågaden.

Selv om der med trafikplanen er lagt op til nogle markante justeringer af trafikken i midtbyen, er der ikke tale om en nu-og-her forandring, for der er ikke på forhånd afsat økonomi til at gennemføre projekterne, pointerer udvalgsformanden.

- Der er flere, der har haft indtryk af, at vi er tæt på at kunne gå i gang med det hele. Det er vi ikke. Der er tale om en langsigtet plan, som vi ikke har prioriteret penge til endnu. Det kommer til at tage flere år at gennemføre de her projekter, understreger Søren Heide Lambertsen.

Flere projekter end penge

I Teknik & Byggeudvalget håber man dog, at man allerede i næste budgetperiode kan finde penge til de første fem projekter. Øverst på ønskesedlen står omlægningerne i Strandbygade, Nørrebrogade, Havnegade og indførelse af lastbilsbegrænsning og betalingsparkering.

Det vil dog kræve en udskrivning på 42,6 millioner kroner. Med den nuværende økonomiske situation i Esbjerg Kommune venter der derfor en svær opgave.

- Vi står overfor en ekstraordinær økonomisk udfordring, og derfor tør jeg heller ikke spå om, hvad der kommer til at ske til budgetforhandlingerne. Det er heldigvis ikke alle projekter i trafikplanen, der er lige dyre at realisere. Betalingsparkeringsystemet er for eksempel ikke nær så dyrt, som en komplet omlægning af Strandbygade. Men jeg vil ikke foregribe begivenhedernes gang. Vi må se, hvad der sker, siger Søren Heide Lambertsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce